Hutchison m.fl.: Requiem for an American Dream

Her sidder Noam Chomsky endnu en gang foran et kamera og en mikrofon. Endnu en gang fremstiller dette menneske sin bekymrede analyse af verdenssamfundets tilstand, denne gang i en afsluttende sammenfatning, en forelæsning, en historielektion denne gang med rolig, dæmpet stemme.

Jeg hører stemmen tale om de supervelhavendes samfundsorden som har afløst demokratiets periode og ophævet kapitalismens mekanismer. Den repeterer for mine ører Adam Smith og Aristoteles og jeg lytter intenst, for det er svært stof det her, men ansigtet jeg ser, gør mig tryg og ivrig, det her, den mand vil jeg så gerne forstå. Det er en historietime, et lysbilledforedrag og det afhænger derfor af foredragsholderen, mindre af lysbillederne. Men foredragsholderen Noam Chomskys rolige, smukke stemme er dæmpet og tydelig, det er som den barndommens historielærer jeg aldrig glemmer, for med den stemme fra dengang for så længe siden husker jeg verdens historie som en fortælling. Problematiseringerne kom senere til, i andre skoler.

Lysbillederne, de grafisk flotte powerpoints og filmarkivklippene anbringes af og til som vignetter på en skærm i skærmen, men skærmene er nu elegant anbragte af arkitekter i en indtryksfuld række smukt fotograferede, sikkert meget berømte, men her mennesketomme sale til foredrag, møder og konferencer for vigtige beslutningstagere fra magthaverklassen og det er tankevækkende. Der har Noam Chomsky nok aldrig talt før, aldrig når stolene var besat. Desværre.

Noam Chomskys foredrag er selvfølgelig med forbillede i Errol Morris’ The Fog Of War’s syv læresætninger delt op i strikte afsnit, i ti principper som i deres overskrifter i sig selv er talende som en lille katekismus, som et ordnende overblik over forskerens og tænkerens desillusionerde omverdenstolkning. Morris’ film er en skildring McNamara’s selvopgør, her er filmens kunstneriske styrke forankret. Peter D. Hutchison, Kelly Nyks, Jared P. Scott’s film står kunstnerisk svagere i og med den ret modsat Morris’ sindrige afdækning af tvivl og fortrydelser er en skildring af et menneskes opfattelse, en forskers sammenfatning som ligger fast, et videnskabeligt/politisk testamente som er en urokkelig analyse integreret i en urokkelig personlighed, her findes tvivlen ikke, en lærer er ikke i tvivl og Requiem for an American Dream er én lang grundig historietime på højt niveau og det er en vidunderlig historielærer som fortæller.

Peter D. Hutchison, Kelly Nyks, Jared P. Scott: Requiem for an American Dream, USA 2015, 73 min. Filmkommentarens vurdering: 4 af 6 penne. Premiere i CINEMATEKET, København 20. oktober 2016:

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?serieID=13086 

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Nyheder-fra-Cinemateket/2016/Oktober-2016/USA-ifoelge-Chomsky—Dokumentarfilmen-der-ikke-er-helt-almindelig.aspx?

utm_source=Nyheder+fra+Cinemateket&utm_campaign=b532677a20-Cinemateket_uge_42_2016&utm_medium=email&utm_term=0_532ed08716-b532677a20-156125025

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821