Jacob Thuesen om filmmusik
Jeg er stadigvæk høj efter to timer søndag formiddag med Jacob Thuesen, der i en tøvende beslutsom og præcis samtale med Michael Bertelsen simpelthen lukkede op for posen af viden, erfaring og researchresultater fra sit arbejde med filmmusik, siden han som 12 årig sad foran Carltons tæppe sammen med sin onkel og lyttede til ouverturen til Rumrejsen år 2001.
De begyndte med at tale om Pasolinis Mattæusevangeliet. Og hvad vidste jeg om musikken i den film? Intet, viste det sig. Jeg havde troet, at det naturligvis var Bachs Mattæusevangeliet. Men nej, det er H-moll messen. Musikken bruges, hver gang Jesus underviser disciplene. De spillede musikken (det er jo meningen med det program), og rigtigt, jeg huskede med det Pasolinis billeder, de dukkede op. De tre hellige kongers møde med det nyfødte barn underlægges med Odetta som synger Sometimes I feel like a Motherless Child. Det samme skete med mig. Og Thuesen fortalte, at denne Odetta sang, bruger han selv i Under New York i en scene med tætte optagelser af trætte ansigter i en kupe i Subway. Forklarede stilfærdigt, hvad han ville med det, og netop sådan huskede jeg med det samme scenen. Jeg erindrede ikke den røde hærs kor i Pasolinis film, men jo, de er med. Og da stykket blev spillet, måtte jeg nikke for mig selv. Det store ved musikken på dette niveau, forklarede Thuesen, er at sangerne ligesom ikke ved, hvad de synger, de bærer blot den store følelse. Er de bevidste om musikkens storhed, dur det ikke. Og han fortsatte med dette religiøse aspekt: Jesus helbreder en spedalsk, mens Kenyas Nationalteaters kor synger kyrie fra en afrikansk messe, Missa Lucca.
Pasolini har bare valgt i alverdens musik. Suverænt. Og Jacob Thuesen har lært af det. Han fortalte videre om sit arbejde med en scene i Jørgen Leths Haiti uden titel.. nej, hør det radioprogram selv:
http://www.dr.dk/drnetradio/index.dr?evt=p&tab=pr&k=p2
Klik på Michael Bertelsen: Helt Klassisk og derefter på udsendelsen 29.08.2010 (Fejlen der har været med linket er nu rettet..)
Hør selv: det var værd at vente på..
