Jørgen Leth: Sanct Hansaften-Spil

Jeg lærte i skolen, at Digte 1803 er en stor bog, måske den største i dette dengang nye århundrede, som vi er nogle, der aldrig rigtigt har forladt. Jeg hørte om samtalen med Steffens og jeg lærte Guldhornene udenad, det skulle vi. Og jeg lyttede efter, når Reumert læste digtet i radioen med musik til. Det blev en del af mig. Men jeg forstod det ikke. Først nu tror jeg, at jeg forstår. Lidt.

Tænk, at det er Jørgen Leth og Per Kirkeby – som i mellemtiden har betydet så meget for mig – og de kongelige skuespillere, som omsider (jeg så aldig tv-produktionen, og havde dengang i 79 bestemt ikke kunnet tage den ind..) at de viser mig, hvordan og hvorfor, den bog er stor. Og gør min dansklærers arbejde færdigt. Det var Thure Munkholms korte analyse, som bragte mig på sporet. Bare sætningen: “… Oehlenschlägers sprog, der her toner frem i al dets overvældende skønhed og metriske vidskab.” Altså! Metriske vildskab…

Og blide smerte: “… Jeg har jo alt elsket og levet!” Synger Maria ved klaveret, og Konen siger: “Deres Stemme har dog en herlig Klang. / Hvad hedder den Arie? / Maria svarer: Teklas Sang. / Den er oversat efter tydsk Poesi / til Weyses deilige Melodie.” Og jeg tilføjer: og Henning Christiansens gribende melodi til jødedrengens sang: “… Kommer at kiöbe, kommer at kiöbe! / Röde, gule, grönne og blaa i Fleng! / Jeg er en god lille Jödedreng!” Og Frits Helmuths fortælling om liden Kirsten: “… I gamle, længst forsvundne Tid / der var en deilig Pige..” Og Ove Sprogøes blinde mand: “Skaffer mig min Fiol igien, / at jeg kan tolke min stumme Smerte.”

Alt dette ustandseligt afbrudt af den fineste ironi og klassiske lystighed: “De Gravhöie skulde Fanden flytte! / De staae her og giör ikke den mindste Nytte.” Tekstens første og berømte chok. Institutionen Leth og Kirkeby og Christiansen har med hele holdet anvendt dette tydelige set-up fra digteren og omsat det i tv’s letteste og simpleste greb og gjort det til noget så enestående som tv-kunst af munter alvor.  

Jørgen Leth: Sanct Hansaften-Spil,1979 i DVD-udgaven The Jørgen Leth Collection 19-21, 2008. Foto: Instruktøren i 1979, men på en anden produktion.

http://www.filmupdate.dk/?p=1345   

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821