Jørgen Leth: Traberg 2

Jeg tror den kommer i overmorgen! En af mine yndlingsfilm, måske afgjort min favorit, Jørgen Leths Traberg er på vej. DVD-boksen, hvor den er sammen med to andre Lethfilm, har været forsinket. Min boghandler har et par gange ringet til forlaget, som kun kan sige, at der er problemer, en anden gang er de allesammen til frokost. Det er afslappet som Haiti, helt rent i stilen. Jeg venter et par dage mere. Læser lige igen i Leths bog Traberg. Den er med et af hans egne faste udtryk generøs.

Det er som om, det er alle, ja, alle notaterne i lommebogen til filmen, som er trykt og udgivet. Så modigt og fuldt af tillid. Jeg husker for mange år siden han i filmmuseets sal ude på Christianshavn viste nogle af Henning Camres fornemt sort/hvide, kræsne, på én gang distante og empatiske optagelser til Notater om kærligheden, den unge kvinde, som gør sig i stand før, hun skal mødes med sin elsker. Jeg tror, det var de originale optagelser. Før klip. Det var også modigt, tillidsfuldt, generøst.

Et par citater fra bogen: “Traberg. Det afgørende er at tage ud til eksotisk location og filme en cigaret i et askebæger. Sådan skal det være.” “Jeg betragter hende. Jeg bruger hende. Jeg kærtegner hendes krop. Jeg indsnuser hendes duft. Jeg hører hendes ord, hendes lyde. Jeg elsker hende sagligt og detaljeret. (Første tekst til Traberg, siger Camilla).”

Sidste: Min søde boghandler ringer til mig. Hun har nu fået fat i forlaget. Jørgen Leth: “Fiktioner”, som DVD-boksen hedder, er gået på lager og bliver nu distribueret. Hun kan have en til mig fredag eller mandag.. De laver andet end spise frokost på det forlag!

Jørgen Leth: Traberg, en tekst, 1990. Jørgen Leth: Fiktioner, DVD-boks 4, i den samlede udgivelse med Traberg, Udenrigskorrespondenten og Sct. Hansaftenspil.

http://www.filmupdate.dk/?p=1345 

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821