Justin Webster: Jeg bliver myrdet
Denne mand på denne blå baggrund lod sig pludselig en dag i 2009 dukke op på en række dvd’er, som var blevet fordelt blandt deltagerne i hans begravelse. Samtidig dukkede scenen op på Youtube. Mandens første meddelelse i redegørelsen var, at ”ser du denne film, så er jeg død, og det er dette lands præsident, som har myrdet mig.”
Se, det er vel nok en overraskende åbning! Og en formidabel historie, “a damn good story”, som en paneldeltager på Forum, IDFA, 2011 sagde om filmprojektet, da det var præsemteret. Ja, jeg er fanget ind og står på til en politisk krimi, men kommer så, undervejs mens jeg ser, til at gøre det, man aldrig skal gøre, jeg søger informationer om instruktøren, som jeg ikke kender, og om filmen, jeg jo ikke har hørt om tidligere!
Den mere end kortfattede synopsis eller rettere indholdsbeskrivelse af den færdige film på filmens hjemmeside, forråder imidlertid (som det ofte er tilfældet med disse tekster) sin film, jeg ser ikke alene mere, men også noget andet end det, jeg læser. Jeg fraråder at læse synopser før man ser filmen, de forenkler og giver kun plads til én dimension. Og det selvfølgelig specielt denne, som lover et facit til en thrillers gåde. Som om der findes facit til dette, som er film. En film, som netop skildrer umuligheden i at finde sandheden i det, som hedder virkeligheden bag historien. Synopsen kommer så her:
” ’I Will Be Murdered’ is a feature-length documentary that portrays the astonishing, real-life story of a lawyer who launched a personal crusade in search of justice, and brought his country to the brink of chaos. A see-to-believe story made by Justin Webster.
In May 2009, Rodrigo Rosenberg, a wealthy, charismatic lawyer went cycling near his home in Guatemala City and was murdered. Nothing unusual, as tragically Guatemala has a murder rate four times higher than Mexico’s. What was extraordinary is that Rodrigo Rosenberg knew, for certain, he was about to be killed. Two of Rosenberg’s clients had been murdered a few weeks before. He was driven to investigate a case which, he told his friends, he feared would lead to his death. A video he recorded days before he died accused the president of his murder. Uploaded to Youtube, it nearly brought down the government. A special prosecutor began an investigation, a journey into Rosenberg’s soul and Guatemala’s hell, that after multiple twists and turns, reached a stunning revelation.”
Netop her er forræderiet. Den er en fuldstændig søvngængeragtig og i virkeligeheden kedsommelig forklaring til filmens vidunderlige kaos af uforklarede og hinanden uafhængige informationer, som i et strengt kontrolleret og køligt klip er bragt i en skematiseret og inciterende orden, der er alt andet end kedsommelig. Som faktisk er uafbrudt fascinerende.
Og det, som især fascinerer mig, er, at jeg kommer i tvivl. Det er i den kendsgerning, at jeg kommer til at tvivle på den opklaring filmen bruger hele sin fortælletid på at rekonstruere. Og det er filmen selv, som får mig til det. Dette er værkets centrale kunstneriske styrke.
Filmen kommer formodentlig snart på Filmstriben, da der er filminstitutpenge i den ved en dansk medproducent, Mette Heide og en dansk klipper, Jesper Osmund. Webster har forinden blandt andre lavet “The Spanish Connection” (2007), som Tue Steen Müller har skrevet om her på siden. En anden af Websters film er i forvejen på Filmstriben. Den hedder ”Anklaget for mord”, er fra 2009. Den har jeg så set bagefter selv om Filmstriben har forsynet den med en endnu tydeligere éntydighed af en indholdsbeskrivelse. Og filmen selv ryster mig i mine forsøg på advokatur for egne læsninger af film, for retten til overfortolkning.
Spanien, 2012, 90 mins.