Ken Burns: The War

Det forsoner mig på forhånd med værket her, at tv-serien har en autor. At der i filmen kan findes en lidenskab, et enkelt mennneskes kamp med eksistensen simpelthen.. Kan findes. At det ikke blot er en undervisningstimes repeteren tekster og billeder. For sådan plejer vi. Vi på tv. Og skulle der være et personligt skabende tankearbejde, dette voven sig selv, forsvinder ophavet ellers altid i en strøm af navne i latterlig hastighed.

Forleden skrev producenten lige efter titelskiltet til en stor tv-biografi “en film af” og så instruktørens navn, og det var godt (selv om det var skidt, det var en dårlig film). Det kunne samle nogle, vist nok mange og advare andre.

Dette er et nyt værk af Ken Burns. Og det får forventningen hos mig til at stige. De fleste af os kender ham nok kun fra det erklærede mesterværk The Civil War, 1990. Og så for hans stil, som Wikipedia skriver.. som er hans overføring af det gamle trickbords kamerabevægelser på stills til computerteknik, “The Ken Burns Effekt”, som Apple markedsfører i deres software. For hans egentlige stil er at han bruger mange stillbilleder og i dem, opfattet som små locations, indlægger kameraframings og -bevægelser, som var det ude i landskaberne, inde i rummene, kameraets blik undersøgte tilstandene.

Arkivmaterialet er imponerende, ser det ud til, og det er nyt for mig. Og selv om det koncentrerer sig – krigsreportagen, mener jeg – om de militære højdepunkter, ser det ud til at Burns undgår denne de store slags kongerække, som reducerer de fleste fortællinger om verdenskrigen til militærhistorie. Burns indkredser med andet materiale, mentalitetshistorisk og socialhistorisk en særlig stemning af et fremmed vemod, som måske er filmens kerne. Vi får se..

Det er så godt, at DR2 bringer os den film. Jeg så et afsnit i aften, der kommer et nyt i morgen 18:15. Det er værd at bruge tid på. jeg forstår godt den mand er kendt. Tingene hænger sammen og betyder noget. Den anden Verdenskrig som filmelegi. Tøvende, måske tvivlende. Forfærdet.

Ken Burns: The War 1-14, 2006. DR2. DVD-udgave kan købes i Laserdisken og hos iMusic. Filmens hjemmeside: http://www.pbs.org/thewar/

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821