Kyoko Miyake: Brakeless
DR2 har temauge om Japan. Det fører en stribe dokumentarer med sig: Mandag: ”Tsunamiens Børn”, tirsdag: ”Sex? Nej tak, vi er fra Japan”, onsdag: ”Japans forbudte sexhotel”, torsdag: ”Lej en familie A/S”. Efter Dokumania i aften tirsdag hvor ”Brakeless” sendes 20.45 vises desuden ”Selvmordsskoven i Japan” kl. 22. Med de danske titler og uden instruktør- eller andre navne, kan det være svært at gennemskue, hvad det drejer sig om. “Japans forbudte sexhotel”, hvis engelske titel er den mere loyale “Love Hotel“, og ”Lej en familie” har Tue Steen Müller skrevet om her på Filmkommentaren.
Det er altså Dokumania-dag i dag og redaktionen har i Nick Frasers Storyvilleprogram fundet den Londonbaserede japanske instruktør Kyoko Miyakes: ”Brakeless” fra BBC Four i marts i år, hvor den havde premiere i en 60 min. version, og viser den i aften i feature-version med den forklarende danske titel ”Når tid slår ihjel – den japanske togkatastrofe”. De uddyber i denne synopsis: ” Mandag den 25. april 2005 sker en af Japans største togulykker i moderne historie. En lokofører på et lokaltog forsøger at indhente en forsinkelse på bare 80 sekunder, men toget afsporer som følge af den høje hastighed. Det styrter ned i et højhus og dræber 107 mennesker. Hvilket pres lå lokoføreren under for, da han risikerede så meget for en minimal forsinkelse? Og er ulykker som denne et resultat af et moderne japansk samfund, hvor hastighed sidestilles med fremskridt og punktlighed og omkostningseffektivitet sættes over alt andet? Det er spørgsmål som disse, filmens japanske instruktør Kyoko Miyake prøver at finde svar på.”
På BBC’s hjemmeside (se nedenfor) er der en interessant Q&A, som Storyville har med hende. Her fortæller hun blandt andet om denne vigtige erfaring med sin metode:…
På spørgsmålet: ”Best piece of filmmaking advice you’ve ever been given?” svarer hun: ”Don’t be afraid of asking daft questions. I became quite close to some of the characters in Brakeless. One of them – the artist with the can – said to me about half a year after we met, ‘Kyoko, you have become quite boring these days. You started to sound like just another Japanese journalist. I don’t know why I am talking to you anymore. When you first came to meet me, you were completely ignorant about the accident but at least you had a lot of quite crazy ideas and strange questions that intrigued me. Now you might know more about the accident, but so do the local journalists. What’s the point of you coming all the way from London and doing this film?’ This was a wake up call for me and I realised that I was too desperate to internalise myself and to show off my newly acquired knowledge, and I had stopped asking questions that came naturally.” Jeg vil bestemt se den film, høre hendes interviews og se, hvordan det lykkes for hende at gøre historien, denne frygtelige historie karakterdrevet, hvad hun fremhæver som vigtigst.
UK 2014, 77 min. Sendes på DR2 Dokumania i aften 28. oktober 20.45 og kan derefter formodentlig nogle få dag ses på Dokumanias hjemmeside:
http://www.dr.dk/tv/se/dokumania/dokumania-nar-tid-slar-ihjel-den-japanske-togkatastrofe
Storyville Q&A med Kyoko Miyake:
http://www.bbc.co.uk/programmes/b03yfwk3
KYOKO MIYAKE har lavet en række kortfilm og disse to lange film: “Beyond the wave” (2013) og Brakeless (2014)