Magnus Gertten: Every Face has a Name /2

På tirsdag 28. april kl. 17.00 vises Magnus Gerttens film Every Face has a Name i Grand biografen i København under et arrangement Dansk Røde Kors, Grand og Auto Images er gået sammen om: Flygtninge i Europa dengang og nu – De Hvide Busser 70 år efter.

Ove Rishøj Jensen fra Auto Images skriver i sin pressemeddelelse: ”Det er en film om flygtninge i Europa dengang og nu, en film der desværre er blevet højaktuel efter de seneste ugers begivenheder i Middelhavet. Røde Kors’ Hvide Busser transporterede i de sidste uger af Anden Verdenskrig over 15.000 krigsfanger fra de tyske koncentrationslejre til Danmark og Sverige. Den 28. april er det præcis 70 år siden at en kameramand filmede hundredevis af disse fangers ankomst til havnen i Malmö og dermed deres tilbagevenden til et nyt liv. I filmen fortæller 10 af de overlevende fanger om konsekvenserne af at kunne leve frit og om deres taknemmelighed for at blive hjulpet tilbage til livet igen. Parallelt med overlevernes fortællinger inkluderer filmen et link til de flygtningestrømme, vi ser komme til Europa i dag. ”

Her på Filmkommentaren har jeg skrevet sådan om filmen: ” Den 28. april 1945 kom 1948 flygtninge med skib til Malmö, jeg ser det i en smuk newsreel beregnet til biograferne næste dag. Eller rettere, jeg ser det i en hensynsfuldt og dygtigt bearbejdet version af optagelserne fra den dag. En fortællerstemme af den slags, jeg altid bliver tryg ved, tager over, tager ved hånden, fortæller roligt, hvad det er, jeg ser. Det er befriede fanger fra de efterhånden erobrede tyske koncentrationslejre, mange af dem jøder i sidste øjeblik reddet fra udryddelsen, polske unge, nogle mødre med børn, franske modstandsfolk og britiske efterretningsfolk og også dem, som var forfærdende uheldige på et bestemt sted et bestemt tidspunkt. Roligt vises deres ansigter, mange er nu glade og smilende, andre forholder sig afventende, vil jeg tro, i en smertende ro. Alt i denne film er ro, bliver jeg lovet, fra begyndelsen til slutningen. Det giver mig tid til at tænke mig om, til at huske selv, til at associere. Til at udvide filmen i en egentlig tilegnelse…” (Link til hele anmeldelsen)

Facebook events: www.facebook.com/events

Filmens trailer: vimeo.com/119082619

Filmens hjemmeside: http://everyfacehasaname.com/

Filmens Facebookside: https://www.facebook.com/EveryFaceHasAName

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821