Michael Plejdrup: Da jorden skælvede

Det handler om jordskælvet i Haiti for nøjagtigt et år siden, og det handler om to, som mirakuløst overlevede, den ene, Jens Tranum Kristensen ved sin egen ufattelige viljestyrke og held, den anden, Jørgen Leth ved sin tjeners resolutte indgriben og held. Tranum Kristensens skarptskårne beretning i én lang optagelse, som støttes af arkivbilleder og en serie rekonstruerede vignetter, er klippet sammen med Jørgen Leths rejse tilbage og hans kloge og ærlige refleksion, som ofte glider over i en slags tilføjelse til fortællerstemmen, Plejdrups må man tro. Det er elementerne.   

Som Plejdrups tidligere dokumentar er denne en omhyggeligt velordnet reportage, og den kommer oven i købet et anseligt skridt videre, vokser til et egentligt filmessay (eller tv-essay skulle man måske skrive) om det stærke menneskes møde med rædslen, det reflekterende menneskes møde med den ekstreme katastrofe. Plejdrup skildrer det usentimentalt, men følsomt, personligt og ikke spor nyfigent privat. De to berømte medvirkende er ikke fremstillet som interessante privatpersoner, faktisk heller ikke Jørgen Leth, som jo selvfølgelig fylder meget, begge er udelukkende brugt som dækkende medvirkende i en dokumentarisk overvejelse. Som er Plejdrups.

Dokumentarens afgørende styrke er disse to stærke medvirkende, som begge yder deres professioners allerbedste, embedsmanden Tranum Kristensens klare, beslutsomme rationalitet, digteren og journalisten Jørgen Leths indgribende tøven og voldsomme vrede begrundet i omfattende viden om det ulykkelige og mishandlede Haiti.

Michael Plejdrup: Da jorden skælvede, Danmark 2011. DR Dokumentar. Sendt i aftes på DR1. Genudsendes 21. januar 2011 09:30 og 3. februar 2011 23:30. Michael Plejdrup filmografi: Et liv på kanten, 2010, Da jorden skælvede, 2011. 

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821