Mikala Krogh: Scandinavian Star, episode 2

Det her er en voldsom stigning i intensitet, det er så spændende at hele virkeligheden omkring mig forsvinder sammen med min fulde opmærksomhed ind i tv-skærmen. Episoden handler om og udfolder og bearbejder i fire afgrænsede afsnit mærker jeg, rædslen, brutaliteten, sabotagen og modet på skibet den nat. Der er først og tror jeg også fremmest vidnerne og så de dybt virkende rekonstruktioner til at berette det første afsnit om branden, så er der i nogle af vidnernes fortællinger og forklaringer skurke, nogle brutale bagved og andre saboterende på scenen. Til sidst kommer de modige reddere og episoden bliver langsommere og mere tænkende og vækker min vrede og mine mistanker så jeg spændes op til opklaringerne som nok begynder i den følgende episode.

Nu i episode 2 er der således først rædslen. Det begynder med de uskyldiges angst. De opdager at ingen ved noget om redningsbådene, ingen overhovedet i den før den fatale rejse så hastigt sammensatte besætning. Der har ikke været brandøvelser og evakueringsøvelser. Trommeslageren fra det band som underholdt i restauranten må minde dem som i panik og uorden forsøger at entre redningsbådene om at de skal huske bundproppen som altid er skruet af så regnvand kan løbe fra. Det ved han fra øvelser på andre krydstogtskibe. Besætningsmedlemmerne forsøger at spørge kaptajnen, men han er tilsyneladende lammet af rædsel. Vi ser nu senere nærbilleder af detaljer ved bådene, motorer virker ikke, åregafler og årer falder fra hinanden i opløsning. Ingen har brugt, endsige tilset redningsbådene i årevis.

Kamrene hvor passagererne og de lavere rangerende besætningsmedlemmer sover ligger tæt i tre dæk. Gange og trapper er en labyrint og uoverskuelige når lyset går ud og røg fylder alt og ilden breder sig. De overlevende fortæller stadigvæk traumeramte at de måtte gå hen over de døende og de døde for at komme op og ud.

En vældig stor gennemgående rekonstruktion skildrer netop denne brand og dens karakteristika, det er gribende, det kan læses som en skrivemåde, men er helt sandt: jeg oplever i minutter disse filmscener som at være der dengang, i min egen angst og klaustrofobi.

Brutaliteten hos rederiledelsen og ejerne bag findes først i drypvise oplysninger: Skandinavian Star var Bahama indregistreret, altså ingen myndighedskrav, ingen reguleringer, ingen brandøvelser. Oplysninger sås i mig og min forargelse og vrede vokser som min indsigt i forretningsfolkenes interesser øges, og så konfronteres jeg med maskinchefen og chefelektrikeren, ejernes hjælpere og medskyldige vil jeg tro. De to ankommer i helikopter og fires ned på det brændende skib hvor slukningsarbejdet er i gang. De siger det er for at hjælpe røgdykkerne som kom først, også med helikopter, og de øvrige brandfolk fra Göteborg.

Men det viser sig at de forsvinder ned i maskinrummet, der skal de udføre sabotagen, afbryde pumperne, så de meget vand fra brandslukningen får Scandinavian Star i en mere og mere truende slagside som vil få båden til at kæntre og hurtigt synke så alle spor slettes. Dette er de skyldiges og de medskyldiges plan. Vel fra begyndelsen. Jeg får se.

De uskyldige er passagererne og de underordnede besætningsmedlemmer. Deres redningsmænd er først styrmanden på færgen Stena Saga og hans trænede og samarbejdede besætning, som kan sætte en båd i vandet og evakuere overlevende. Så er der brandfolkene med det lille røgdykkerhold i spidsen, de trænger direkte ind i og ned i katastrofeområdet med overlevende isoleret i brandfrie, røgfrie lommer og så de omkomne alle vegne. En røgdykker udbryder i radioen tilbage til sin leder, at findes der et helvede på jorden er det her. Brandchefen, på samme måde fyldt af erfaringens mod deler til mig den fortælling og så også sit lavmælte skarpe vidneudsagn om maskinchefen og chefelektrikeren som lukkede vandtætte døre som brandfolkene med nøje tilsavede træstykker holdt åbne for at give deres slanger frit løb. Og denne rolige mand konkluderer: sabotører.

Først nu efter denne episodetimes følelsesskrue trækker jeg vejret og tænker: hvad var nu det? Tidligere hed filmklipningen montage, altså sammensætning af alle disse enkeltdele, manuskript, fotografi, instruktion, vidneudsagn… Jeg har nu oplevet alt dette hver for sig fremragende arbejde i Mikala Kroghs værk samlet i en moderne montage, et mesterværk i den dokumentariske montages kunst.

Danmark 2020, 2. episode af en tv-serie på i alt 6 episoder. Mandag 16. marts 2020 20:00 på DR 1. Kan også ses på DR TV. 

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821