Mikala Krogh: Scandinavian Star, episode 5
Episoden følger ikke en egentlig kronologi, den ser ud som bygget over den medvirkende Jan Harsems voksende erkendelse og den følger Mikala Krogs egen undersøgelse, voksende forståelse og nu snart samlede indsigt.
Så jeg vælger gennem dette bagvedliggende morads af forretninger og kriminelle handlinger, som Jan Harsem så præcist åbner for ved sine oplevelser i Southhampton, at følge denne mand med det civile mod og hans møder med slynglerne og deres særlige forretningsmodel som er at brænde deres skibe, nogle gange med mennesker ombord. Havde besætningerne, dele af besætningerne således en særlig opgave?
Det er hans og min naive måske, men i vores vrede helt faste opfattelse at forbrydelserne findes og ja der er flere og de ligner hinanden mere end det er til at tro, og slynglerne findes, ja der er også flere og de er fra samme kreds. Mikala Kroghs tv-serie og nu denne episode fjerner for mig al tvivl og kredser lige omkring sandheden. Som også findes.
Men det holder ikke i retten forsikrer mig Bjørn Elmquist så skuffende, denne mand så opgivende som en begrundelse for at hans parti støtter Folketingets beslutning om ikke at tage sagen op på grundlag af en privat og uafhængig ekspertgruppes kæmpestore materiale, herunder Harsems, med nye oplysninger som peger i én retning.
Efter Folketinget i Danmark som det sidste af de tre parlamenter en sen aften har vedtaget afvisningen, går Jan Harsem med den lille Halvor i midnatsmørke ud til Christines grav og fortæller hende tror jeg, at de ikke vil give op før sandheden er kendt og erkendt af de tre landes politikere, også dem der måtte mene, at dette finder forretningsfolk med intakte fem sanser ikke på.
Jan Harsem udtrykker det den nat ved graven i samtalen med Christine sådan: ”Jeg fik den tanke at jeg ikke kunne gøre mig selv afhængig af hvordan anklagemyndigheden i Norge, Sverige og Danmark håndterer sagen, jeg kan ikke gøre mig afhængig af et flertal som udløses i landenes ting, Stortinget, Riksdagen, Folketinget. Min opgave må være at stemme for det jeg mener er rigtigt. Så godt jeg kan og jeg tror at jeg har gjort hvad jeg kan.” Civilt mods grund.
Over for det livssyn står forretningsmandens, han som stillede énarmede tyveknægte op i skibenes casinoer, denne involverede investor, som ikke kan huske ”for det er så længe siden”… og ”jeg var ikke involveret”, og som, da han bliver spurgt til størrelsen på den udbetalte forsikringssum, siger ”det mener jeg er en latterlig antagelse, der er ingen forretningsfolk ved deres fulde fem som kunne finde på at gøre sådan noget…” Kameraets billede er – sandhedssøgende i sit væsen – en sigende kommentar til replikken og tegner i en række tilsvarende interviews billeder af forretningsfolk som med ind imellem mere velplejede sætninger formaliserer sig udenom. Og jeg ser i filmens sande billede at de er slyngler.
Det er det Mikala Krogs værk kan, igen ser jeg den fremragende montage som integreret i og sammen med musikken er som en speak (som jo ikke er der) sikker, sikker fører mig frem til en forståelse af det forfærdende omfang af en forbrydelse. Scenerne er klippet ind til ærlighed, klippet uden om al sentimentalitet og denne forunderlige story-line som dokumentarfilmen kan – også med sin dialog, konstrueret af sprogbrikker som den lille Halvors puslespil på gulvet, som faderens når han taler med gæsterne i rummet – samler billedet over årenes tænken og undersøgelser: sådan blev Scandinavian Star udsat for disse værdiforringende hændelser, planlagt dårlig vedligeholdelse, en serie af til nu uforståelige brande.
Ja, Mikala Kroghs tv-serie og nu denne episode fjerner for mig al tvivl og kredser lige omkring sandheden. Som findes og som vil vise sig som opsummering, som endelig afsløring måske, i hvert fald som votum. Det er meget, meget spændende.
Danmark 2020, 5. episode, 58 min. af en tv-serie på i alt 6 episoder. Mandag 5. april 2020 20:00 på DR 1. Kan også ses på DR TV.
FOTO: Gennem alle årene har sønnen og faderen været ved moderen og det ufødte barns grav.
