OFF Odense Film Festival/2
En lille tur ned ad Memory Lane: Klokken er fem, sagde festivaldirektøren, så er det tid til en kold øl. Der havde vi 4-5 udvælgere siddet fra morgenstunden i et af kommunens mødelokaler og set bunker af kortfilm tilsendt fra hele verden. Direktøren hed Jørgen Roos, dansk kort- og dokumentarfilms største navn (1922-98). Fra 1985 og 12 år frem var han leder af festivalen, og havde folk som journalist Mogens Damgaard, filmkonsulent Ulrich Breuning og undertegnede til at hjælpe sig med at sammensætte et program, der havde et højt kunstnerisk niveau og samtidig var overraskende, fantasifuldt og eventyrligt. For det skulle det være for en festival, der foregik – og foregår – i H.C. Andersens by, den forfatter som samme Jørgen Roos nåede at lave flere film om. (”Mit livs eventyr” og ”Andersen hos fotografen” er med i en antologi, som er tilgængelig via filmstriben.dk). Vi så film i en uge og hvert år udspilledes det samme lille drama efter et par dage. Jørgen Roos sukkede og erklærede, at der nok ikke blev en festival i år for der var ikke film nok af høj kvalitet! Det var hans ene holdning, der ofte var præget af at vi i timevis kunne rende ind i en stime af amerikanske universitetsfilm, som var mere eller mindre håbløst umodne jokes. Den anden holdning var filminstruktørens generøse indstilling til sin métier – jamen, tænk at han/hun har arbejdet i et år eller mere på sin film, og den er måske ikke helt vellykket men der er vilje og ambition og talent… der kom et par film fra Uruguay og Ecuador med på den konto! Den frie film kæmpede Jørgen Roos for, den film der ikke skulle igennem rækker af tv-redaktører eller filmkonsulenter, den film der var personlig og modig. Og helst på film, 35 eller 16mm, tænk, sagde han engang med henvisning til videoens fremmarch, tænk på den dag, hvor vi ikke længere kan se ridser på lærredet, hvor det hele er sterilt! Jeg tror, han ville have hadet YouTube for det lille billede og (ofte) manglen på æstetisk overvejelse, men han ville have glædet sig over at her lever den frie film i bedste velgående.
