Still: Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: ”The War Show”
Sine Skibsholt: ”Dem vi var”
Dem vi var er som socialrealistisk skildring i min læsning mere end en særlig fortælling om en hjerneskades indvirkning på et kærlighedsforhold, den er som en første begyndelse til en meget nutidig filmisk undersøgelse af ægteskabets, samlivets, forelskelsens, erotikkens, altså kærlighedens almindelige forvandlingsformer i moderne tid. Sådan tager jeg den i hvert fald til mig, og det gør ondt at se den film…
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3755/
Christoffer Dreyer: ”Den sidste tid”
Det bedste ved Christoffer Dreyers film er genkendeligheden, dens aldeles indforståede iagttagelse af de to ægtefæller, deres liv og tanker, deres arbejde i mange detaljer, deres kærlighed i sarte nuancer og så først og fremmest en sjælden, men selvfølgelig og naturlig ægte empati uden nysgerrighed og med ligeværdighed i sagkundskab: Esther og Hans, I laver filmens åbning, jeg og holdet laver så resten sammen med jer, vi fordeler rollerne mellem os, den her film er holdarbejde, Den sidste tid er en sikkert gennemført filmovervejelse af enhvers tanker om afslutningen. Afslutningen for sig selv, afslutningen for vores kultur…
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3740/
Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: ”The War Show” (FOTO)
Instruktørernes og klipperens klare, dybt gribende og beslutsomme greb om dette meget store og voldsomme materiale samlet over fire, fem år hæver det ud af øjeblikkenes journalistiske reportage og formidling, som det oprindeligt så ivrigt blev skabt i, og placerer det eftertænksomt i en universel, men klart nutidig episk omverdenstolkning i Homers, i Tolstojs krig og fred – tradition. The War Show er som jeg ser det netop så stor filmkunst. Den er fra nu et uundværligt og uforgængeligt værk om Syriens håb og tragedie i begyndelsen af det 21. århundrede…
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3727/
Max Kestner: ”Amateurs in Space”
Her i Amateurs in Space gælder ambitionen plottets eventyrlighed, handlingskonstruktionens elementære og forrygende spænding gennem vanskelighederne til stjernestunderne, som hvor motoren i sin prøveopstilling virker med overbevisende kraft, hvor faldskærmen omsider blidt folder sig ud i kastet fra den højeste kran i byen. Det gælder komedieelementernes docering og placering og det gælder den skarpsindige udvikling af de to personer, et mimesis skabende menneske ved siden af et poiesis skabende menneske som metafor for en splittelse i enhver kunstners sind. Non est ad astra mollis e terris via…
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3731/
Nagieb Khaja: ”De hvide hjelme i Aleppo”
Det er en god film. Ærligt, reelt, uden at lægge til og uden at trække fra, tror jeg, rapporterer Nagieb Khaja som han har vænnet os til gennem sine tidligere dokumentarer, sine mange artikler og utallige Facebookopslag med iagtagelser fra rejserne, som han har foretaget modigt og erfarent. Han og hans dokumentar er i sit sprog præget af redningsfolkenes sande rolige enkle folkelighed, her er hverken følelser eller synspunkter eller situationsbedømmelse ude af kontrol. Ikke et øjeblik…
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3724/
Niels-Ole Rasmussen: ”Jacob Holdt”
Tv-dokumentaræstetik, ugebladsæstetik, folkelig æstetik. Problemet med den folkelige fortællemåde er at når den havner i en ikke folkelig fortællers virksomhed, så bliver den uvægerlig påtaget, beregnende og kommer til at tale nedad, og det skinner ubehageligt igennem visse af hvad jeg på den måde tror er Niels-Ole Rasmussens dispositioner, valg og fravalg, men det sker derimod aldrig for Jacob Holdt selv; han er i sin kunst den egentlige folkelige fortællings håndværker…
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3704/
Eva Tind: ”En rød løber for Asta Nielsen”
Filmen er altså ikke en fortælling om Asta Nielsen. Den er en skildring af et beundrende kærtegn, som mærkes som en fryd når Eva Tind forsigtig vender siderne i et fotoalbum og i en udklipsbog og på samme måde scene for scene viser billeder fra sine rejser, viser filmbilleder af hvad hun har fundet i stilfærdigt ventende samlinger og hos levende mennesker om den store skuespillers liv og værk og bærer det op ad løberen. Forestillingen er igen i gang, og løberen ruller hun så sammen til en kunstig blomst i sin favn…
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3665/
Torben Skjødt Jensen: ”La Merda”
Så herligt dobbelt er La Merda i Torben Skjødt Jensens hænder en dokumentarfilm om en skuespiller på arbejde, hvor hun fremstiller et menneske som gerne vil være skuespiller, den er en skildring af skuespillets drivkraft, baggrund, og talent. Altså endnu en film om scenekunstens væsen, men den er alligevel uundværlig som den nu eksisterer som et værk med overvældende mange nye nuancer, hele serier af pludselige og uvante forståelser…
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3582/
Nicole N. Horanyi: ”Motley’s Law”
Jeg vil imidlertid meget anbefale filmen for dens vigtige og gode filmscener som i min læsning absolut også er dens kerne, Horanyis værks kerne, filmscener som skildrer en lov- og retspraksis i grænseområdet mellem den afghanske sharia og Kimberley Motleys amerikanske / vesteuropæiske uddannelse og menneskelige holdning. Dertil kommer Henrik Bohn Ipsens opmærksomt iagttagende kamera i disse scener sat i en smuk ramme af en næsten selvstændig klassisk fotografisk skildring af det omgivende landskab, samfund og dets mennesker i store berettende totaler…
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3547/
Torben Skjødt Jensen: ”Eksil”
Jeg ser ikke filmen som en kritik af af europæisk praksis i Afrika, ikke som en filmatisering af Ejersbos roman, slet ikke som en optaget og gemt transmission eller reportage fra Nordkrafts forestilling. Jeg ser filmen som en fremragende dokumentarisk skildring af en skuespillers empatiske undersøgelse af en person i et litterært værk og hendes skuespillerarbejde med at genskabe dette menneskelivs tragedie, så jeg ved, det var ægte og stort teater der i Ålborg på Nordkraft, så jeg for mine øjne ser en autentisk indsats for ærlighed og kærlighed, men som det hedder i undertitlen også ser en konsekvent ”destruction of beauty”.
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2805/
Christian Holten Bonke: ”Ejersbo”
I dualiteten liv og værk kan det være nødvendigt at vælge. Christian Bonke har i en vaklen mellem journalistik og filmkunst med et tilsyneladende kaotisk materiale med en række forskellige stilarter, menneskesyn, værdisæt, personlige temperamenter strittende i alle retninger i et imponerende klippearbejdes overblik og vilje til ét frembragt et sammenhængende værk af filmkunst som fører et bestemt sted hen: til det litterære bogværk, som nu helt nødvendigt må læses og genlæses. Jeg må tro: ganske i Jakob Ejersbos ånd…
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3372/
Mads Ellesøe: ”Børnesoldatens nye job”
Der klippes ikke i filmscener, der klippes direkte i vidneudsagnene og der indsættes dækbilleder, men de medvirkende er alle intense og meget kompetente og fotograferet i smukke omhyggelige filmbilleder og dækbillederne er valgt medfortællende mere end blot illustrerende, så i lange forløb oplever jeg faktisk en samtales kvaliteter. Ad den vej lykkes det fortællemæssigt yderst fornemt ved præcist valgte dækbilleder især fra arkivmaterialet at etablere Tim Spicer, lederen af de måske største militære firmaer / private hære Sandline, som bliver til det nuværende Aegis, som gennemgående hovedpeson skønt han, oplyses det til sidst, har nægtet at give interview, nægtet at medvirke i filmen.
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3526/
Nagieb Khaja: ”Syrien: Den brændte jord 1-3”
I tre korte reportagemontager giver Nagieb Khaja et ellers uset billede af krigens rædsler, der hvor bomberne rammer i Aleppo. Nagieb Khajas modige og fortvivlede værk, hans videooptagelser uden omsvøb og hans dæmpede stemme gør det klart for mig, hvad det her drejer sig om, Nagieb Khaja er mit vidne nu, som Pablo Picasso med sin Guernica værkserie har været min fortolker, når jeg gennem mit liv prøvede at begribe borgerkrigen i Spanien…
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3484/
Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen: ”Til døden os skiller”
For mig har Mira Jargils og Christian Sønderby Jepsens rystende dokumentarserie frem for noget underholdende og debatskabende været et personligt alarmkald. Jeg må altså nu, i tide, ved mine sansers og lemmers fulde kraft tage det her i egen hånd, ikke vente på familiens umulige nåde, men selv og alene forberede mig på adskillelsens konsekvens, i tide selv forhandle med pårørende og sociale myndigheder, selv og alene beslutte detaljerne og få dem testamentarisk stadfæstet ved min egen hånds underskrift. Sådan må tv-serien blive et alarmkald for mange…
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3451/
Christian Braad Thomsen: ”Fassbinder – Lieben ohne zu fordern”
Det er for mig i hvert fald grund nok til at få fat i en DVD, instruktørens fortællerstemme, Braad Thomsens fortællestemmer i det hele taget er synes jeg de smukkeste, de mest vedkommende velskrevne i dansk dokumentarfilm, de er gammeldags på den gode nutidige måde. Ok, jeg er selvfølgelig interesseret i Fassbinders værk og da også i hans biografi, men det er Christian Braad Thomsens blik på og sprog om det materiale som fascinerer mig.
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3409/
Peter Øvig Knudsen: ”Testamentet 1 (Tage Skou-Hansen)”
Det er ikke en film med hurtige klip og meget action. Men ved gensyn med filmen mærker jeg igen med glæde, hvordan et meget livsklogt og velformuleret menneske kan bidrage til også at gøre mig klogere, fordi han kompromisløst søger at fortælle de sandest mulige udgaver af sit livs centrale oplevelser og erkendelser.”
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3399/
