Audrius Stonys og Filmkommentaren

Jeg satte for nogen tid siden dette still ind som nyt gruppebillede på Filmkommentarens Facebookside. Sevara Pan så straks, at det måtte være fra en film, og spurgte fra hvilken, og Tue Steen Müller synes, jeg skal rykke ud med hele historien. Den er så her. Billedet er fra ENSOM (VIENA / ALONE), 2001, 16 min. af Audrius Stonys fra Vilnius. Filmen er fotograferet af RIMVYDAS LEIPUS.

OM FILMKOMMENTAREN

Da vi begyndte august 2007, skulle grafikeren, som lavede vores blog, have et visuelt forlæg. Vi valgte dette still fra Stonys film, scenen, hvor den lille pige i en travelling går langs fængslets mur hen mod porten for at blive lukket ind til sin mor. På besøg.

Grafikeren brugte murens struktur, som herefter minder os om adskillelse og menneskets tilværelse og ensomhed i den og, ved vi, som har set filmen, skønheden og glæden i kærlighedsmødet. Filmkommentaren indrømmer noget sent lånet af disse fotos og krediterer på det taknemmeligste Rimvydas Leipus og Audrius Stonys for deres definition af vores filmkunstneriske profil. Som vi gør, hvad vi kan, for at leve op til.

OM FILMEN

Den handler om cinematografiens sublime evne til at skabe en mere virkelig virkelighed. Jeg plejer at se den som en etude, på én gang et katalog over en række filmiske greb og så også en ganske lille gribende og smuk fortælling om ubodelig ensomhed. Fortællingen rives hele tiden i stykker ved det Brechtske verfremdungsgreb (husk, dette er film…), men derved understreges alene fortællingens og filmens styrke.

OM INSTRUKTØREN

Han begyndte at skrive og at lave film, da Litauen var en del af Sovjetunionen, og han har siden som uafhængig filminstruktør og producent lavet 14 film. Hans film har vundet adskillige internationale filmpriser. 2004-2005 var Stonys lærer i dokumentarfilm på filmhøjskolen i Ebeltoft. Siden 2006 har han undervist på Tokyo Waseda Universitet. Audrius Stony er af den overbevisning, at frihed i film er det centrale, det er vigtigere end nogen æstetisk opfattelse. Særligt når der har været forsøg på at begrænse denne frihed har det vist sig, at filmene kun har ændret deres ydre skal. Dette synes at være særligt tydeligt i dokumentarfilmene, som forsøges presset ind i en standard ramme af en slags produktion af information, underholdning, følelser og undervisning. I modsætning til dette mener Stonys, at dokumentarfilmen ikke er sat i verden med ønsket om at informere. Den er født af undren med opdagelsen af muligheden for at standse tiden og fordybe sig tænksomt i tilværelsens mirakel. (Efter http://dafilms.dk/ hvorfra flere af hans film kan streames)

Læs mere om Audrius Stonys film her: http://www.filmkommentaren.dk/blog/

Gus Holwerda: The Unbelievers

To erfarne videnskabsmænd, en biolog og en fysiker, sidder på en café og fortsætter en lang samtale, de har gang i, om, forstår jeg på pressemeddelelsen, hvordan videnskaben kan tage diskussionen med religionen, ateismen mod gudstroen. Jeg kender i forvejen intet til de to mænd og deres videnskabelige arbejde, googler dem og bliver yderligere interesseret. Sådan en film vil jeg da gerne se. Den bliver sendt i DR2 DOKUMANIA i morgen tirsdag aften. Se den veloplagte trailer (link herunder), det ser da muntert ud, det vil jeg da se det hele af, de to veltalende og intelligente og charmerende hovedpersoner, the unbelievers, vil jeg da glæde mig til at være i stue med på tirsdag en god times tid. Jeg vil glæde mig til scener som den her på et still fra filmen, hvor de på lige vidende fod sidder og drøfter det rationelle, videnskabeligt begrundede svar til de religiøse fundamentalisters teorier om skaberens intelligente design. Det helt afgørende er mig imidlertid, at trailerens første scene er fra et interview med Werner Herzog, alene hans velkendte, trygt foruroligende stemme er nok. Jeg er med på den historie. Traileren virker.

USA, 2013, 75 min.

https://www.youtube.com/watch?v=ZxDLkoK8vQQ (Trailer)

Vladislava Plancikova: Felvidek

… with the subtitle ”Caught in Between”. ”An Animated Documentary” it is said in the press material, and indeed it is, including all kind of animation techniques that I don’t have knowledge enough to characterise correctly. But what I can say is that I don’t remember to be so wonderfully surprised as I did with this film by a director, who does not hesitate to use the film language in all its beautiful range of possibilities within the animadoc genre: archive material, photos, interviews, ”normal” documentary footage in ”normal” speed and in fast motion, a personal commentary…

”A director’s quote from the press material: …the film was inspired by my family history. I was intrigued to hear a casual comment which my grandmother made one day: My great-grandmother – her mother – never got used to living in Slovakia. When I learnt that my grandmother’s family only moved to Slovakia after they had left Hungary – their homeland – I was stunned. My grandmother was only four years old and, naturally, she doesn’t recall much about the events of those days. Yet she remembers that the turbulent times after World War II dramatically affected the lives of numerous Slovaks and Hungarians. Today Felvidek is a Slovak territory largely populated by ethnic Hungarians. But back in the 1940s, thousands of people were forced to leave their homes and resettle. I never knew that! The postwar resettlement was never mentioned at school… Hungarians had to relocate from Slovakia to Hungary. 89 660 Hungarians left their homes in Slovakia at that time and 71 787 Slovaks from Hungary returned to Slovakia. My film has an ambition to show how postwar events affected the fates of people in both counties.”

It is a complicated story that the director wants to tell and sometimes along the watching of the film I found the explanatory text too dominating but that is a detail compared to the many superb poetic sequences, where images tell

the story of love and pain and sorrow in such an original and personal tone. The director’s voice has the tone of the naïve girl, who in her childhood never heard about these horrible resettlements that she lets come alive through beans, that are moved around to give us the the moving borders, or shoes that move from one side of the image to the other, or earthworms making their way up the soil or some pieces of wood being placed and re-placed and decorated with photos, family trees, and suddenly comes up a beautiful song with a text related to the theme of the film. It is one constant flow of images that are brought to you, cinematic history writing based on witnesses, diaries, emotions but also information, and an actual perspective from the young director who you see filming other young people from Telvik. They talk about who they are, about identity questions. What a journey… that ended with this viewer having tears in his eyes because of the end where earth from Hungarian Komlos is brought back to grandmother for her to place it in her parents grave in Slovakia. Wow for a climax!

The film has not yet been selected for intl. festivals. Let it happen!

Slovakia/Czech Republic, 2014, 75 mins. (a tv-version also exists)

http://www.hornazem.eu/o-filme/

http://vimeo.com/33685516 (Felvidek, trailer)

For alle danskere/ 5

Jeg er ved langsomt at lære FILMCENTRALEN / FOR ALLE at kende. Den er ikke Statsbiblioteket eller Det Kongelige Bibliotek, jeg kan ikke bare komme med min seddel over de filminstrktører, jeg har brug for i mit arbejde, og så bare finde deres værker. Men jeg prøver alligevel lige med de seks, som lige disse dage er aktuelle i min verden: Per Kirkeby (1 film og 4 links til film), Jytte Rex (4 film og 2 links), Jesper Jargil (1 film og 4 links), Steen Møller Rasmussen (1 film og 3 links), Ada Bligaard Søby (0 film, men 3 links) og Michael Madsen (1 film, men ikke ”Into Eternity”, som der er link til, og videre links til Netflix og YouBio) Det må jeg så prøve. Men hvor er de vigtige tidlige film ”Himmelnattens kejser” og ”Til Damaskus”?

FILMCENTRALEN / FOR ALLE er altså ikke noget bibliotek eller arkiv, ikke en samling. Jeg ser nu, den er tænkt ind i biografkulturen, det her er ikke til arbejde, det er til oplevelse og underholdning. FILMCENTRALEN / FOR ALLE kaster sig ind i den nutidige webbaserede biografkultur, ind blandt denne kulturs stadigt voksende mylder af streamingmuligheder med gadeskilte, indgange og billetluger. Med programmer og profiler, jeg nødvendigvis må orientere mig i og styre efter. Det statslige ansvar, som er bevaret, er den generøse henvisning til de andre webbiografer ved en effektiv og garanteret opdateret linkservice. Det vil vise sig at blive det, jeg især vil benytte mig af i det daglige.

Og når jeg så i dag tager en filmaften i sofaen, vil jeg kigge på programmet i udhængsskabet, på opslagstavlen: Hvad har jeg lyst til? ”Fede streger til de yngste”? Nej, det tror jeg ikke. ”De udvalgte fra Burma til Danmark”, Katrine Philps film, som jeg bestemt bør se? Lad mig nu lige først se på ”Litteratur på film”. Det viser sig at være et overdådigt program at tage fat på fra begyndelsen med Jørgen Leths hver gang overraskende ”Dansk Litteratur”. Men det bliver nu altså filminstruktørerne og deres værker det gælder denne aften, weekend, ferie i sofaen, ikke digterne i første omgang. Ud over Leth er der Li, Roos, Bohm, Preisler, Johansson, Kestner, Rex, Braad Thomsen, Elling, Poher Rasmussen / Anostoni, Movin / Møller Rasmussen, Holbek Trier, Skjødt Jensen og Østergaard. Imidlertid er denne række vigtige navne ikke i  forgrunden af FILMCENTRALENS tema, de skal hittes frem ved yderligere klik. Men er det selvfølgeligt? Jeg kunne spørge: når litteratur er tema for film, når vi bruger udtrykket forfatterfilm, hvem er så autor? FILMCENTRALEN er vist ikke i tvivl. Jeg er…

Still: Michael Madsen: ”Into Eternity”. ”Vi er som hos Tarkovskij i det smukkeste landskab kontrasteret til det foruroligende i et filmfotografi, som ikke svigter. Det er usvigeligt og sikkert, vi vil blive bragt til en slutning, kompetent. Vi er igen mellem de betydningsladede replikker (det har måske gjort indtryk, at Madsen var via Strindberg i To Damascus) her dybt musikalsk klippet til filmens langsomme dialog af dæmpede stemmer. Den undersøgende (den rejsende, den ukendte, den indtrængende) stiller enkle, ofte naive spørgsmål. Svarene kommer tøvende, de er uafbrudt tænksomme, kompliceret-enkle. Rytmen er uendelig langsom: pause, pause, indholdsmættet udsagn, pause, udsagn igen, pause, pause, pause og sådan videre. Den citerede musik er af Sibelius, Varèse, Pärt, Kraftwerk…”

http://filmcentralen.dk/alle

http://filmcentralen.dk/alle/tema/litteratur-paa-film

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2643/  (“Forfatterfilm, hvem er så autor?”, blogindlæg af ABN) 

For alle danskere/ 4

”Vi er allerede ved slutningen. Hun ligger livløs på scenens gulv. Stemmen, den mørke, kompetente mandsstemme siger: ’… og hendes sind bristede, og hun blev vanvittig, og hun døde.’ Heidi Ryum rejser sig med et suk af anstrengelsen. De går omkring på scenen og snakker om forestillingens detaljer, jeg genkender den indre stemme, ser hvem han er, balletmesteren. Som fortæller mig om dette sværeste af alt, kærligheden. Spændet i alder mellem danseren og balletmesteren lover mig, at fryden og smerten fortsætter filmen igennem, livet ud…”

Jeg har som den i den her omgang sidste kærlighedshistorie Anne Wivels ”Giselle” på min liste, min ønskeseddel til FILMCENTRALEN / FOR ALLE. Men nej, den er der ikke. Jeg bliver høfligt henvist til filmstriben.dk, men der kan jeg kun komme til at se den, hvis jeg er en skole. Der er ikke flere links. Jeg prøver så alligevel bibliotek.dk , og de har den på siden, men igen nej, end ikke en VHS kopi fra samlingen på biblioteket i Herning er der, kun en henvisning til et netdokument… altså Filmstriben, hvor den som nævnt ikke findes i gruppen ”Lænestolen”, som er for sådan en som mig. Jeg noterer på min blok, at jeg ikke længere er begejstret.

Altså ikke bruge mere energi på studiet af den nutidige kærlighedshistorie. Og jeg kigger i min liste over film, jeg har brug for at gense, men af andre grunde, i en anden sammenhæng: hvad med Audrius Stonys ”Alone” og Herz Franks ”Flashback”? Nej. Filmcentralen / For alle rummer kun danske film! Jamen, sådan var det da ikke med den gamle, fysiske Statens Filmcentral, der var der da udvalgte, vigtige importerede film? Og netop de to film ved jeg, Det Danske Filminstitut har indkøbt eller støttet under produktionen, og for ”Flashback”s vedkommende betalt for en dansk version, som endnu findes i VHS kopi, i hvert fald i Herning. ”Flashback” er et ubestridt mesterværk, som i hvert fald bør digitaliseres og indgå i samlingen på Filmcentralen / For alle. Og ”Alone” er uden dialog, den kræver stort set ikke oversættelse. Så tålmod, de kommer, nu de er så langt. Er i huset.

Men, det er klart: jeg kan altså ikke bare ønske. Jeg må gå systematisk til værks som kollega Tue Steen Müller, som fandt ud af, at der er 13 film af Jon Bang Carlsen på Filmcentralen / For alle og blev begejstret. Jeg vil prøve samme øvelse med mine instruktør-helte og -heltinder. Måske bliver også jeg glad. Igen…

Still: Anne Wivel: “Giselle” (1990)

For alle danskere/ 3

Så er FILMCENTRALEN / FOR ALLE åbnet. Jeg går forventningsfuld, men forsigtig i mine forventninger i gang med en liste over lige netop de instruktører og de film, jeg har brug for at gense, som jeg igen forsigtig i forventningerne glæder mig til fra nu al tid at se igen og igen. Og lige nu har jeg altså brug for bestemte, altså helt (af mig) bestemte kærlighedsfilm. Og jeg har held i første forsøg!

Michael Noers ”Vesterbro”er der! Den vidunderlige åbning er der igen. Genset. Den ikke alene holder, den har i mit sind vundet ved at blive gemt. Fra nu er den altså kun et par klik borte. Jeg gemmer resten af filmen til senere. Det kan jeg jo nu! For jeg skal lige se efter noget mere.

Asger Leths og Milos Loncarevic: ”Ghosts of Cité Soleil” er der ikke. Sådan umiddelbart tilgængelig. Øv. Altså ikke gense Lele’s desperat konsekvente kærlighedshandling. Men der dukker nu en fornem service op: det fortælles, hvor jeg så kan se filmen i dansk version. Jeg prøver: den kan lejes som streaming i to døgn hos YouBio for 29 kr., hvis jeg accepterer deres cookies. OK. Det kræver imidlertid planlægning lige at sætte et par døgn af til nærstudier. Men YouBio er heller ikke noget offentligt filmarkiv, det er en kommerciel hjemmebiograf… må jeg indse.

Pernille Rose Grønkjærs ”The Monastery” er der heller ikke. Øv igen, men jeg benytter mig med det samme af den, forstår jeg nu for alvor, vigtige link-service. (Den er vigtig, hvis den passes dagligt. Kan Producentforeningen klare det? De lover dristigt vedligeholdelse!!) Den uforgængelige og smukke smukke skildring af Vigs kærlighed til to kvinder kan jeg finde på YouBio, på Sofarækken og på Netflix. Ok, men, men… min begejstrings rus over genoplivningen af Statens Filmcentral legendariske offentlige samling, og nu som det særlige, for alle danskere, ikke kun skolebørn, ja den rus damper ligesom væk… Det er vist alligevel ikke himlen, det her.

Still: Pernille Rose Grønkjærs ”The Monastery”: “The third actor in the film, the filmmaker with her camera, becomes entangled in a relationship of complex fascinations. The camera gazes at the old man with increasing tenderness and, for his part, he draws the filmmaker into all his deliberations, talking to the camera as if that were the most natural thing in the world. In their long conversations, the small instrument is a prosthesis for memory that, in eagerness and engrossment, is more easily overlooked than a pad on a stenographer’s knee, the black octave of note-taking. Grønkjær’s film charts the manifold nature of love.” 

Documentaries and Shorts for All Danes

It’s gonna be a bit personal/sentimental as I worked with Danish short films and documentaries for 20 years. At the Danish Statens Filmcentral, where the distribution on 16mm was huge to the whole non-theatrical sector – schools, community groups and assocaitions, high schools, universities and for children of course the kindergartens, but also art and culture houses, and libraries… Of course many of the films were shown on television, but – even if we around 1990 had 300.000 screenings organised at these places, the question was always from the individual viewer: Yes, but where can we see these fantastic documentaries that you talk about? We don’t have a 16mm projector at home…!

As of today, after we went from 16mm prints to VHS to dvd to internet streaming, the answer is easier, go to your computer – it is organised, NOW, by The Danish Film Institute, through (yes, they use the name of the film institution that existed from 1939 to the mid 1990’es where it was merged with The Danish Film Institute) Filmcentralen, that offers Danes to go online and find films they want to watch for free, or film links where they have to pay a bit on other platforms. On top of that the viewer gets information about the film and its director. The photo to the text is from the poster of the masterpiece by one of ”our” masters, Jon Bang Carlsen, ”Hotel of the Stars” from 1981, available for free, as are 12 of the films by this director, for three others from his hand there is a link to other streaming possibilities. That’s a treat!

300 films are available for free, links to many others, through this Filmcentralen, sorry it is not for non-Danish but why not pick up this idea? It’s cultural policy at its best!

There are of course many films that are not there yet, but it is an excellent start. Bravo!

 http://filmcentralen.dk/alle 

For alle danskere/ 2

“… en ung kvinde, Lele, fremhæves og der skabes grundlag for en kærlighedshistorie mellem hende og en af bandelederne.”

 

 

 

 Streamingtjenesten FILMCENTRALEN / FOR ALLE åbner i morgen på

 http://filmcentralen.dk/alle 

Filmkommentaren ønsker Det danske Filminstitut, Filmcentralen og alle danskere til lykke!!! Nu vil vi alle sammen gå i gang med at undersøge, om vi så nu kan komme til at se netop de film, vi længe har ønsket at se. Vi på Filmkommentaren vil, når det lykkes for os, nok skrive om nogle af dem.

Still: Asger Leth og Milos Loncarevic: Ghosts of Cité Soleil, (2004 / 2007) I et af sine mange lag også “århundredets kærlighedshistorie.” 

For alle danskere/ 1

Det Danske Filminstitut, Filmcentralen åbner 10. april 2014 en ny dansk streamingtjeneste, for – som det flot hedder i pressemeddelelsen – alle danskere, som hermed får fri adgang til en række dokumentarfilm og kortfilm, som tidligere har været tilgængelige på filmstriben.dk

På Filmcentralen er der både aktuelle film og klassikere. Der er filmperler for alle: animation for de yngste, prisvindende kortfilm, kunstnerportrætter, film om Danmark og den store verden. Propagandafilm, eksperimentalfilm og debatfilm, der har rykket politiske dagsordener. Film, der får os til at se virkeligheden med nye øjne. Filmene på Filmcentralen er primært danske. Der kommer hele tiden nye film til, og ældre titler bliver fremhævet, når der er aktuel anledning. Filmcentralen bliver desuden en platform, hvor Filmmuseets nydigitaliserede filmarv sættes i spil for nye generationer.

SYNLIGHED OG OVERBLIK

Filmcentralen er dedikeret til kortfilm og dokumentarfilm. Sitet formidler filmenes kvaliteter og relevans med fortællinger om filmene og filmskaberne. På Filmcentralen kan man fordybe sig i en instruktørs værker, læse interviews og instruktørprofiler – eller lade sig inspirere af tematiske samlinger, anbefalinger og nyheder.

På Filmcentralen / For alle kan man se flere hundrede film uden begrænsninger og uden abonnement eller password. Kan filmen ikke ses direkte på sitet, leder Filmcentralen brugeren videre til andre tjenester, hvor filmen kan ses. Det kan være kommercielle tjenester eller bibliotekernes Filmstriben.

OFFENTLIGT- PRIVAT SAMARBEJDE

For Filminstituttet er det afgørende, at så mange danskere som muligt får glæde af den store filmsamling. Direktør på Det Danske Filminstitut Henrik Bo Nielsen siger: ”Vi har længe arbejdet på at gøre disse film tilgængelige for borgerne. Danske kort- og dokumentarfilm er af enestående høj kvalitet og fortæller vigtige historier. Publikum strømmer til festivaler og events, og mange film opnår høje seertal på tv. Men vi skal have filmene endnu bredere ud. I praksis fungerer det sådan, at hvis en film er i kommerciel distribution, henviser Filmcentralen i et pop up-vindue til det site, hvor filmen kan ses. Denne del af løsningen er udformet i samarbejde med Producentforeningen.” Direktør for foreningen Klaus Hansen siger: ”Filmcentralen / For alle er et eksempel på et godt offentligt-privat samarbejde. Dokumentarfilm og kortfilm gøres tilgængelige for borgerne, samtidig med at branchen fortsat kan udnytte de kommercielle muligheder, der findes med den voksende interesse for danske dokumentarfilm. Disse muligheder er vigtige for dokumentarproducenternes skrøbelige økonomi og dermed den fremtidige produktion af dansk dokumentarfilm.

TO INDGANGE

Ud over Filmcentralen / For alle er der også en indgang til brug i under¬visning. 90 % af landets skoler og gymnasier abonnerer allerede på Filmcentralen / Undervisning, der åbnede i oktober 2013. Her har lærere og elever med UNI-login nem adgang til film og undervisningsmaterialer, der inspirerer til at arbejde analyserende og kreativt med levende billeder.

FILMCENTRALEN / FOR ALLE ÅBNER 10. APRIL 2014

Yderligere oplysninger: Susanna Neimann, kommunikationschef susannan@dfi.dk Tlf. 4119 1540 og Liselotte Michelsen, kommunkationsmedarbejder, liselottem@dfi.dk Tlf. 3374 3566.

Still: Michael Noer: “Vesterbro” (2008) “… århundredets kærlighedshistorie.”

Peter Liechti 1951-2014

Today I got this emotional FB message from Sevara Pan, who has written many reviews for filmkommentaren, including one on “In My Father’s Garden”, an absolute highlight in modern documentary: Dearest Tue, I hope my email finds you well. I just wanted to let you know that today I’ve read the Swiss/Austrian news about Peter Liechti. I couldn’t find any news in English about what happened. But maybe you can google translate this article. I couldn’t believe it to be honest. I had an interview with him for DOX back in October. What a loss. It seems like his last film “Father’s Garden” was his final to find peace before he passed away…

No google translation but an obituary from Swiss Films in English:

The Swiss director, author and cinematographer Peter Liechti died on Friday, 4 April 2014 in Zurich at the age of 63 after suffering from a serious illness. With Peter Liechti, Swiss cinema loses one of its most exceptional filmmakers with a remarkable international career.

With his documentaries and essays, Peter Liechti leaves behind a comprehensive and independent-minded opus, which has been shown at renowned film festivals worldwide and honoured with numerous retrospectives in New York, Rotterdam, Buenos Aires, Vienna, Leipzig and Berlin. He won the European Film Award in 2009 for “The Sound Of Insects – Record Of A Mummy”. In Switzerland, Peter Liechti won the Zurich Art Award and the Grand St. Gallen Cultural Award in 2010. His last film, “Father’s Garden – The Love Of My Parents” was shown in the Forum competition section at the Berlin Film Festival in 2013 and was honoured with the Swiss Film Awards for Best Documentary Film and Best Editing in March 2014.

Peter Liechti was born in 1951 in St. Gallen and initially studied painting and worked as an arts teacher, before turning to filmmaking. His interest in music and writing have always influenced and enriched his approach to cinema. His aphorisms appeared in “Lauftext – ab 1985” and in “Klartext” he published the conversations and thoughts that motivated his film “Father’s Garden: The Love of My Parents” (Vexer Verlag). As script consultant and producer he was committed to younger generations. Numerous filmmakers found their own cinematic voice thanks to his sharp mind and critique. As a cinematographer, he left visual marks in the works of other filmmakers.

Zurich, april 7, 2014

http://www.nzz.ch/aktuell/feuilleton/film/konfrontationen-mit-dem-innern-daemon-1.18278717

http://www.swissfilms.ch/en/information_publications/news/-/id_news/5450