STANLEY KUBRICK
Let no one forget this essential fact: ”Editing is the only unique aspect of filmmaking which doesnot resemble any other art form – a point so important it cannot be overstressed… It can make or break a film.” (Glem ikke denne væsentlige kendsgerning: “Klipning er det eneste unikke ved filmproduktion, som ikke ligner nogen anden kunstart – det er så vigtigt, at det ikke kan understreges nok… den kan skabe eller ødelægge en film.”
Still ovenfor: Stanley Kubrick: Eyes Wide Shut, 1999.
HENRIK VEILEBORG
Man ved nogenlunde godt, at vi gerne vil lave en film, som undersøger embedsmandsværket, hvordan foregår det egentlig, når nogle lovprocesser i Folketinget, blam, blam, blam? Hvordan er rundgangen, hvad sker der, hvad skal der til? Det ved vi sådan nogenlunde godt. Vi laver research, vi er meget optaget af at finde ud af, hvordan kommunikationsvejene er, af hvem, der bærer hvad hvorhen. Hvad sker der? Vi har øje for personer, fordi vi tænker: hov, hov, hov, vi er jo nødt til at få fat i nogen personer til vores B-niveau. På vores niveau her skal finde nogen personer, hvor vi kan investere noget identifikation. Nogen, vi ligesom kan holde med, nogen, som vi synes er nogen helte, som har en god sag. Og så nogen, som er modstandere. Der skal foregå noget. Måske er det to embedsmænd, som begge konkurrerer lidt om blive forfremmet, om at få den samme post. Det er sgu en meget spændende historie, lad os lige holde et særligt øje med, om der sker noget der…
Altså vi har ikke rigtig nogen sådan historie, vi ved ikke rigtig, hvad det er for en proces, der eventuelt kunne bære det der. Er der noget, der stærkt nok fremdrift i, som kan sørge for, at vi kan strukturere vores film?
Og i øvrigt, når der så er det, kan vi så overhovedet på nogen som helst måde lave en konstruktion, hvor niveauerne kommer til at spille sammen på en fornuftig måde? Det hjælper ikke noget, hvis vores personhistorie må fortælles først for at give mening, og så er den afviklet, og så kan en proceshistorie starte bagefter, og så falder det hele fra hinanden. Det skal netop spille samtidig, det hele.
Og det arbejde med dokumentarfilm indebærer, at man kan researche meget med en særlig årvågenhed, man kan være nysgerrig, man kan en masse ting, men hele det manuskriptarbejde, som for fiktionsfilmen ligger ved skrivebordet, det ligger for dokumentarfilmen i klippebordet bagefter, og jeg vil sige, det er utroligt, hvad man kan i et klippebord…
Still: Ulla Boye Rasmussen, instruktør og Henrik Veileborg, producer: Thors Saga, 2011
JOAN RANG CHRISTENSEN
Den vestlige verdens historiefortælling benytter i dag næsten udelukkende den kompositionsmodel, der hedder lineær dramaturgi. (Måske har du hørt om ”Berettermodellen” og ”Hollywoodmodellen”? Det er dem, jeg mener). Det betyder, at når vi laver film og teaterstykker, sætter vi vores historier sammen efter et bestemt forløb og med på forhånd definerede funktioner for rollerne. Modellen er effektiv, men når den rykker fra fiktionen og ind i den politiske tænkning, i vores verdensforståelse, bliver det farligt…
Hele modellen er koncentreret om konflikt. En konfliktfyldt situation, hvis eneste opgave er at udvikle sig, blive værre og værre og escalere ud i det uendelige. Indtil et klimaks opløser situationen. Så er historien slut, og en ny efter samme konflikthungrende struktur kan begynde…
Uden vi rigtigt er bevidste om det, begynder vi at tænke i modstande, hvis formål først og fremmest er at være i konflikt med hinanden – i en evig konfliktdans. Vi tænker i helte- og fjendebilleder, i ondskab og godhed, og det bliver fundamentet for vores forståelse af hinanden…
Foto: Joan Bang Christensen: I nat kommer krigen hjem, Teatret ved Sorte Hest frem til 11. maj 2019
LINKS & LITT.
American Cinema Editors (ACE) Facebook side, 28. april 2019, oversættelse TSM. Stanley Kubrick citatet.
www.facebook.com/ACEFilmEditors/
ACE´s Facebookside har en diskussionstråd om hvorvidt musikproduktion og lydarbejde ikke i ét og alt ligner klippearbejdet)
Michel Chion: Eyes Wide Shut, analyse af denne, Kubricks sidste film, BFI, 2002
Henrik Veileborg: Filmfortælling, foredrag om filmdramaturgi trykt i Dansk Tidsskrift for Museumsformidling nr. 27, 2007, side 84-94.
Joan Rang Christensen: Det skal være slut med Hollywood-dramaturgiens fremstilling af et ”os” og et ”dem”, kronik i Information 20. april 2019.