Péter Forgács: El Perro Negro
Cinemateket i København har tilrettelagt et stort program med film, som handler om den spanske borgerkrig. Jeg hæfter mig især ved en af dem, Péter Forgács’ El Perro Negro: Stories From the Spanish Civil War. Den vil jeg meget anbefale, for Forgács er en med rette berømmet mester i tænksom underfundig cinematografisk behandling af filmisk arkivstof.
Christian Hansen fra Cinemateket skriver om hans film i programmet: ”Denne film er både intim historieskrivning og samtidig en stoflig udforskning af arkivmateriale. Péter Forgács sammenvæver private amatørfilm, der er optaget i perioden 1936-1939 under borgerkrigen i Spanien. Filmen består af materiale fra helt almindelige hverdagssituationer for at vise, at krigens grusomme gerninger på afgørende vis opstår ud af enkeltpersoners liv og hverdag.
I en borgerkrig er den brutale realitet, at det er naboer, bekendte og familiemedlemmer, der falder hinanden i ryggen. Péter Forgács er Europas mest betydningsfulde instruktør inden for arkiv- og found footage film. Han betragter arkivmateriale som historisk vidsnesbyrd i sig selv og fremhæver dets ‘arrede’ og beskadigede karakter i et kreativt lyddesign, udviklet i samarbejde med komponisten Tibor Szemzo.”
Jeg selv skrev om filmen efter en visning på DR K for fire år siden: Ethvert billede indeholder en biografi, siger Forgács. Hans film er en ubrudt dokumentation af den indsigt. Og ethvert følsomt valgt billede indeholder som bekendt et system af associationer, personlige og fælles kulturelle. Filmens klip opererer tillige i lange sekvenser modigt tavst med denne erfaring…
Holland, Frankrig, Finland, Sverige, 2005. 84 min. Vises i Cinemateket torsdag 18.08. 21:00:
dfi.dk/Filmhuset/billetter og program
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2096/
SYNOPSIS
“… El perro negro telling personal dramas, faults, faiths, illusions and desperation, the unseen side of an insane war. The workers self-government experiments, the multitude sufferings of civilians, the schism of the divided country, the revolutionary illusions, murders and the systematic massacres orgies of Franco’s brutality changed once and for ever the universe of Unamuno, Lorca, Bunuel, Hernandez, Durruti, the royalists, and the Falangists. The rise, and fall of ideas, the final personal losses come near to our eyes. The unseen private films reveal the cruel and beautiful sides of the Spanish times – as a prelude to the World War II.” (From Péter Forgács’ synopsis)