Robert Budreau: The Deaths of Chet Baker

Det er svært at oversætte titlen til dansk, død i flertal? Det er vanskeligt at tænke død på den måde. Der må poesi til, hvis vi ikke vil nøjes med en nøgtern detektivisk udredning. For hvordan døde Chet Baker? Hans mange venner har dengang spekuleret på det, han var alene på hotelværelset i Amsterdam, eller måske var han det ikke.

Robert Budreau tager mulighederne op i en afdæmpet omhyggelig ja, smuk og sikker film på otte minutter. Det er i filmen sikkert at Chet Baker lejer sig ind på hotelværelset. Det er sikkert at han mødtes med en person på værelset. Det er sikkert at han injicerer heroin umiddelbart før døden. Det sikkert at han sidder i vindueskarmen den nat for åbent vindue.

Og det er sikkert at han ved tretiden blev fundet på gaden nedenfor død efter et voldsomt kraniebrud. Det er filmens indhold. Eller?

Eller er det ikke musikken som er indholdet og det filmiske digt, iscenesættelsen af dødens muligheder, er en variationssats altså? Hvor en af mulighederne måske var den som den nat i Amsterdam forelå for Chet Baker, som den var en kendsgerning for Kammerherr Brigge: ”… Er starb seinen schweren Tod. Und wenn ich an die andern denke, die ich gesehen oder von denen ich gehört habe: es ist immer dasselbe. Sie alle haben einen eigenen Tod gehabt.” (Rainer Maria Rilke)

Canada, 2009. 8 min. Vises i Cinemateket, København lørdag, 11. februar 19:00 sammen med Budreaus Chet Baker biografi (også iscenesat) Born to Be Blue, 2015, 97 min. og Bruce Webers Chet Baker biografi (dokumentarfilm) Let’s get Lost, 1988, 120 min.

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?serieID=13932