Stig Guldberg: De originale

De originale skiller sig ud fra de normale, sådan vil jeg tro det skal forstås. Men da det handler en del om kunstværker, billeder og bøger og musik har ordet original en fin drejning, da det modsatte jo så er kopi eller efterligning eller plagiat, og så er en original et forbillede og efterfølgelsesværdig.

Som jeg i Tomas Espedals roman Bergeners, 2013 er i en vennegruppe, en kunsnergruppe i Bergen, er jeg her i en lignende gruppe i Aarhus. De to værker minder for mig meget om hinanden, fuldstændig i tidsbillede og en del i tonen af alvorlig munterhed. Men hvor Espedal i romanen klart er den som iagttager og resonnerer og fortæller, er jeg her i Guldbergs film mere usikker på, hvorfra historien berettes, fra hvilket punkt i filmen eller uden for filmen forståelsen etableres, kernen af indsigt, for eksempel i tilværelsens gåde, for eksempel i kunstens væsen, for eksempel i venskabets fysiognomi?

Hovedpersonen Lars Morell erobrer autorrollen, det oplever jeg fra begyndelsen, og filmen bygges op omkring hans analyse og oplevelse af tingenes tilstand. Og filmen skal ses for Morells skyld, han spiller ikke blot en skribent i kunsthistorie, i kunstfilosofi, som jeg iagttager. Han er en forfatter og en foredragsholder og en samtalens mester, som Stig Guldberg har stillet i eget sted som filmens forfatter og fortæller.

Det minder lidt om Flemming Lyngses biografiske film Rukov, 2004, hvor jeg dog husker Mogens Rukov gives plads til at sige lidt mere, og lidt dybere tror jeg det er, end Morell her, som jeg ikke synes får tilsvarende plads i Guldbergs film, i iscenesættelsen, i personinstruktionen, ved klippet af det tilsyneladende spontant, kameraobserverende filmværk, som dog er en lille spillefilm, omhyggeligt konstrueret i dokumentarstil af Stig Guldberg og Mads Kamp Thulstrup. Konstruret så jeg også kan se den som en dokumentar om en forfatter, en anarkist og en maler som spiller sig selv i disse roller. Hver for sig professionelle i deres arbejde uden for filmen, her amatører, dygtige amatører i skuespilfaget. Så når Morell falder ud eller overspiller, hvad han af og til gør, bliver det af sig selv vigtige detaljer i lystspiltonens tydeligt valgte bredde og folkelighed. Det er også i den vinkel en munter film i en menneskeligt dybt alvorlig ramme.

Nu vil jeg så i morgen aften hvor filmen har tv-premiere på TV2 se ordentlig efter nøglebegreberne iscenesættelsen, er den gennemgående? Og dialogen, er den skrevet? Og skrevet uden kloge replikker? For det er da bestemt en af årets mest overrumplende danske dokumentarer, som det konstateres i pressemeddelelsen. Og jeg anbefaler meget, at man anbringer sig i det hyggelige og venlige og sjove selskab med de fire kunstnervenner på deres locations i Århus, gennem en række år optaget af at leve og indspille scener til De originale.

SYNOPSIS

The author Lars Morell and his three friends Boje, Anders and Veigaard share in common that they are out of synch with their times and surrounding society – and now and again also with themselves and each other. They don’t give a hoot about today’s prevailing norms and what others might think of them. And they are also attracted by all things weird, chaotic and cheerfully mad about each other. ‘The Originals’ took over seven years to make, and follows the friends through ups and downs with difficult emotions. It is a life on the edge, between light and dark, the cheerful and the horrible, between order and chaos. What from the outside might look like ‘losers’ turn out, upon closer inspection, to be loveable originals, who represent other values than the norm. Why should the majority decide what is normal? Stig Guldberg’s film pays tribute to friendship, in good times and bad, and through its unusual antiheroes it asks: what can we learn from originals and what would we do without friendship? (CPH:DOX programme 2018)

Danmark 2017, 58 min. Vises på TV2 21. juni 2018. Manuskript og instruktion: Stig Guldberg og Mads Kamp Thulstrup, produktion: Klassefilm http://klassefilm.dk/en/ producer: Lise Saxtrup.

https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/de-originale 

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821