Ulrich Seidl: I kælderen

Denne bistre herre har tilsyneladende indrettet en skydebane i sin kælder til seriøs træning i pistolskydning. ”I kælderen” er en film om det, folk foretager sig i deres kælder, og det er ikke ligeyldige småting. Den østrigske instruktør Ulrich Seidl tager publikum med på en rejse ind i det ubevidste og åbner op for en verden fyldt med skydevåben, slanger, sexlegetøj og nazi-tilbagelængsel. Filmen observerer nøgternt disse meget private rum i smukke, stramt komponerede billeder. ”Det er absurd, chokerende og grænseoverskridende, men også virkelig sjovt”, skriver Katrina Schelin i sin pressemeddelelse om DOXBIOS næste premiere, og hun anfører her, hvad instruktøren blandt andet siger om sin film:

”Østrigere tilbringer ofte deres fritid i kælderen. Dernede kan de – mænd, fædre, husmødre, par eller børn – være, hvem de vil. Dernede kan de dyrke deres lyster, hobbyer, lidenskab og besættelser. Kælderen er et sted til fritid og det private. Men for mange mennesker er kælderen også et sted for det ubevidste, et sted fyldt af mørke og frygt.”

Tue Steen Müller, filmkommentaren.dk, er både enig og forbeholden. Han så filmen på filmfestivalen i Leipzig i november og skrev blandt andet: ”… the start of Ulrich Seidl’s ‘Im Keller’ (‘In the Basement’) where a snake slooowly moves towards the mouse for attack, you know what is to happen, and yet you are jumping in your seat when it happens, as you are shaking your head when the nice Austrian Bürger enters his basement rooms full of Hitler and Nazi trophies. Not to forget the chained naked man, who licks the toilet clean on demand from ‘die Herrerin’. One scene after each other, tableau-like, a pity they do not become a whole.”

Ulrich Seidls filmværk består til nu af ”Good News” (1990), “Animal Love” (1995), “Models” (1998), ”Hundedage”, som vandt Venedig festivalens special jury price i 2001, ”Import Export” (2007), ”Paradis-trilogien” med ”Kærlighed”, ”Tro” og ”Håb” (2012), hvor de tre film havde premiere i konkurrencerne på filmfestivalerne i Cannes, Venedig og Berlin.

”I Kælderen” (2014) er Seidls nyeste film. DOXBIO og Øst for Paradis præsenterer filmen i Danmark, der er premiere onsdag den 8. april 2015 i 50 biografer i hele landet. Filmen distribueres endvidere herefter i samarbejde mellem DOXBIO og Øst for Paradis.

SYNOPSIS

”… Seidl has persuaded another range of Austrian hobbyists and weirdos to show us what they get up to in their cellars, and he often uses the technique of getting them to stand uncomfortably stock-still, as if for a photo.

Some are innocuous: a teen plays drums, a guy has a model railway, another has a tiny swimming pool. But then there’s the S&M mistress with the love slave, the masochist, the fetishist. A deeply odd woman cooes over a lifesize latex model baby. And, inevitably, Seidl’s star turn is a brass-player in an oom-pah band who has an extensive collection of Nazi memorabilia in the cellar where he likes to relax.

But so what? Is the Nazi memorabilia enthusiast an unpleasant but harmless oddball or is he part of something much darker, and if so, what does this say about other interviewees who appear to be presented far more leniently?

It’s difficult to say – but it seems disconcertingly likely that Seidl’s grotesquerie is a mannerism which is becoming an artistic cul-de-sac. There are intriguing moments, certainly. The manager of a shooting range in a cellar reveals his secret – he longs to be an opera singer. Is that ambition absurd or redemptive?” (Peter Bradshaw, The Guardian)

http://www.theguardian.com/film/2014/aug/29/in-the-basement-ulrich-seidl-venice-film-festival-review

Trailer: http://www.doxbio.dk/?movie-archive=kaelderen-8-april

Liste over premierebiografer: http://www.doxbio.dk/?page_id=2040

Facebook: www.facebook.dk/dokumentar

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821