Vibe Mogensen: De pårørende
VIBE MOGENSEN: DE PÅRØRENDE blev sendt på TV2 i aftes og den kan nu ses på TV2 Play. Se den!
Jeg så Vibe Mogensens film i forgårs. Jeg er stadigvæk bevæget, imponeret og glad. Generøst blev jeg lukket ind i den lange smertefulde samtale. Fik en syvende stol omkring bordet. Dokumentaren forsvandt i ubønhørlig virkelighed…
Der er kun det rum med bordet og stolene og så psykologen, de fem pårørende, forældre til psykisk syge børn, nærbillederne af deres ansigter og deres fortællinger, som Nanna Frank Møller kærligt og kompetent har klippet til én fortælling om hvad der sker når ens barn rammes af psykisk sygdom.
NANNA FRANK MØLLER OG VIBE MOGENSEN
Tue Steen Müller har på sin Facebookside “…en tilføjelse til ovenstående, en anmeldelse af Vibe Mogensens fremragende Min fars sind, som havde samme klipper, Nanna Frank Møller og samme producer, Vibeke Vogel. Filmen har været vist i udlandet – med succes og med Vibe og Nanna tilstede. Dygtige dokumentarister.”
Tue Steen Müller refererer fra et filmmøde i Litauen i 2011 hvor Nanna Frank Møller havde masterclass og citerer hendes bemærkninger om Min fars sind: “… ”As an editor I’m trying to find the soul/the spirit of the film”, she said and continued to show material from the masterpiece of Vibe Mogensen, Min fars sind (The Mind of my Father): A grown-up man one day starts to cry, he does not know why, it gets worse, turns into a mental illness bringing him on strong medicine to survive. The daughter, the director, visits him, films him, as he has been filming her on holidays way back before he got ill. I have seen the film several times, every time it moves me immensely.”
Filmkommentaren – Summer Filmmaking in Lithuania
Jeg skrev kort efter premieren på Min fars sind en introduktion / anmeldelse til en visning i Randers: Det er en meget smuk titel Vibe Mogensen har givet sin film. Den dækker fuldstændig filmens overvejelse og indhold. Jeg har fulgt den fra de første skitseagtige optagelser for nogle år siden – den var længe undervejs, men den har ikke ændret retning, den var og blev denne uro: min fars sind. Filmen har to medvirkende, Vibe Mogensen selv og hendes sindssyge far. Og den handler om dette sind og tanken i titlen. Arven. Er det sådan i en familie, at alt arves? Og er det så også sådan, at vi må vedgå denne arv? Læs mere: