Wim Wenders i København

Han talte engelsk, og det var da forkert, ikke? Burde han ikke være interviewet på tysk? Han er jo tysk filminstruktør, dobbelt W og W i i hans navn skal udtales som dansk enkelt v, ikke? Det var i Kunstforeningen, Gammel Strand i lørdags, og det var stort. Bestemt også på engelsk. Der sad han lige foran mig og talte engelsk blødt og roligt og klogt – og direkte om sin fotografiske og filmiske poetik lige med det samme. Han fortalte, at han har boet i USA i en lang årrække, og det ved jeg selvfølgelig er en del af selve kernen i hans værk, et vigtigt element i ”Der Amerikanische Freund”, ”Paris, Texas”, ”Land of Plenty” ja, selv i ”Der Himmel über Berlin”, hvor Peter Falk så afgørende dukker op ved siden af englene og luftakrobaten.

Jeg sad og tænkte på en enkelt gang for længe siden, jeg havde været med til noget tilsvarende stort. Werner Herzog en hel dag på filmskolen. Og han havde også talt engelsk. Men det var ikke mærkeligt for mig. Jeg var vant til hans stemmes smukke tysk-engelske accent i filmenes uomgængelige kommentarer. Den accent var og er integreret i Herzog og i hans værk. Wenders og engelsk skal jeg vænne mig til, det udvider ham imidlertid for mig. Han er herefter ikke længere kun tysk. Hans film er tyske udforskninger af det amerikanske, som har fascineret, slået ham med undrende nysgerrighed siden han i Düsseldorf som barn oplevede alt det amerikanske som det fremmede, ikke skræmmende, nej dragende.

Men i stolen der i Kunstforeningens spejlsal så han sig som europæer, når han selv skulle sige det. Han sagde, at han ser sin æstetik som europæisk, ser det som hovedgrebet i sine film, som forbliver steddrevne, ikke som i den amerikanske æstetik plotdrevne. Det var dette med stedet, som var emnet på mødet i Kunstforeningen, hvor fotografen Wim Wenders værker var udstillet, kæmpestore forstørrelser af nogle af hans tusinder optagelser af steders betydninger. Optagelser foretaget på talrige rejser, altid alene. Optaget med panoramakamera eller med det lille Leica. På rigtig film – ”jeg har alle lommer fyldt med filmruller” – og fremkaldt og forstørret i et mørkekammer, han kender godt. Det er også en vigtig historie…

http://foto-poesie.de/Licht/Leica.php  (se den lille reklamefilm for Leica og hør: Wenders taler engelsk så kærligt om det tyske kamera…)

http://www.ekkofilm.dk/artikler/wenders-landskaber-taler-til-os/  (læs i hvert fald Lars Movins omhyggelige og detaljerede interview under weekendens mindeværdige begivenhed)