Laurits Munch-Petersen: Skyggen af en helt
Historien om digteren og maleren Gustaf Munch-Petersen (GM-P) er velkendt, i hvert fald blandt læsende mennesker i min generation. 26 år gammel forlod han sit hjem og sin gravide kone i Gudhjem for at drage til Spanien, som frivillig i kampen mod Franco. Han kom aldrig tilbage.
Barnebarnet Laurits har nu lavet en film, hvor han rejser til Spanien for at finde ud, hvor morfaren kæmpede og faldt. Og til Bornholm for at finde ud af, hvem han var. Hverken han – Laurits – eller Ursula – GM-P’s datter som han aldrig så – har haft kontakt med enken Lisbeth, som stadig bor i Gudhjem i huset, som hendes mand forlod en morgen i slutningen af 1930’erne.
Laurits Munch-Petersen opsøger Lisbeth, som tøvende lukker ham ind og tilsvarende tøvende til sidst giver barnebarnet svar på nogle af hans spørgsmål om GM-P.
Parallelt dermed, og som ramme om hele historien, ses Laurits Munch-Petersen i samtale med en englænder på en bar i Spanien. Englænderen lever af at hjælpe familier med at finde ud af, hvor deres kære kæmpede og faldt.
Det lyder på papir som en spændende historie… men øv øv, trods store forventninger og sympati for filmens ærinde: Det er en kikser, som hopper ind og ud af alle tangenter, med scener som ikke får lov at stå så de får en følelsesmæssig effekt, det hele er smurt ind i musik fra ende til anden, klip fra surrealistiske film virker påklistrede, hvor de kunne have bragt mystik og poesi ind i fortællingen, og kunne der ikke have været en bedre måde at få Ole Sohn og andre til at placere GM-P som den fremragende kunstner han nåede at blive?
Oveni den allerede komplicerede fortællestruktur lægges at Laurits Munch-Petersen forlader sin gravide kone – som morfaren gjorde det – for at møde sin mormor – senere er han hjemme og til stede ved fødslen. OMG!
De bedste (iscenesatte) scener falder mod slutningen af filmen, optaget i Gudhjem nede ved klipperne, hvor mormor Lisbeth bader hver morgen, og i fuld fart i bil op ad hovedgadens bakke til købmanden… og i værelset hvor Laurits får mormor til at tage en lille æske frem med få af Gustafs ting, bl.a. hans fyldepen. Men mange af disse sceners intensitet bliver ødelagt af det ufølsomme klip.
En familiehistorie som aldrig får lov at folde sig ud, som mangler ro og flow og et fortællemæssigt fokus. Ærgerligt.
Danmark, 2015, 90 mins.
Filmen får premiere den 3. Juni i biografer landet over via DoxBio.
