Cinemateket maj/juni 2013
The following text in Danish is praising the Copenhagen Cinemateket, part of the Danish Film Institute, for its programme for May and June. A real treat for film lovers, film history with the giants Luchino Visconti and Satyajit Ray in front but also a tribute to Christopher Walken and new films from Egypt as well as a series of films by the Korean Chan-Wook Park – and a handful of strong documentaries.
Jo, det er den rene gavebod, som det 64 siders programhæfte fra DFI præsenterer for maj og juni – det er en god idé med det nye format, overskueligt og indbydende – og det siger jeg ikke kun fordi jeg rammes i hjertekulen, når jeg ser at 8 film af mesteren Luchino Visconti bliver vist med et løfte om at flere følger til efteråret. De står alle sammen på dvd-hylden, men at gense ”De lange knives nat”, ”Leoparden” og ”Døden i Venedig” på det store lærred i forhåbentlig flotte kopier – det er derfor vi har et filmmuseum. Og så er der den vidunderlige Apu-trilogi (foto) af Satyajit Ray, dokumentariske og vemodigt poetiske film, som det skrives så rigtigt af Jesper Andersen i introduktionen.
På dokumentar-siden: Anne Wivels grundige Kierkegaard-film med bl.a. Møllehave og Garff, Jørgen Leths ”Det gode og det onde”, og fra udlandet bl.a. Carlo Guillermo Protos gribende ”El Huaso” om faren, der ønsker at tage sit liv. Den vises i en serie med nye fransk-canadiske film.
Personligt glæder jeg mig til at gense Dariusz Jablonskis ”Fotoamator” (”Amatørfotografen”) fra 1998. Jeg var medlem af juryen ved idfa i 1998, hvor filmen fik hovedprisen i konkurrence med Sergey Dvortsevoys ”Bread Day” og Viktor Kossakovskys ”Pavel og Lalya” – jeg tror ikke festivalen har haft et stærkere felt siden da, og jeg har tit tænkt på om vi valgte den rigtige vinder. Jablonskis fremragende film bygger på lysbilleder taget af en nazistisk bogholder i den jødiske ghetto i Lodz.