Daniel Dencik: Moon Rider

Det er sjældent, at en films synopsis-tekst rammer plet. Som regel er den båret af ønsket om at sælge billetter og forfalder til superlative salgsklichéer. I dette tilfælde (fra DFI (Det danske Filminstitut) hjemmesiden) har jeg kun kunnet nikke genkendende. Ja, det var den film, jeg så, beskrevet præcist og nøgternt med plads til begejstring. Her er den så:

Synopsis: »Moon Rider« er en fortælling om den unge Rasmus Quaade og hans kamp for at blive professionel cykelrytter. Det er en dannelsesrejse, der fører tilskueren med ned i helvede og tilbage. Med personlige Super8-optagelser og rå hjelmkamera-billeder, fortælles historien om et ekstraordinært talent, der befinder sig på et afgørende tidspunkt i sit liv. Det er en historie fortalt fra indersiden af en racerhjelm. Rasmus har en krop skabt til cykling, men et sind, der er skabt til at tænke. Hans fængende overvejelser om liv og død bliver hans største modstander i kampen om at udleve sin drøm: at blive verdensmester i enkeltstart. For at vinde skal han tømme hovedet helt, men hvordan tømmer man hovedet, når alle tanker er et skridt i den forkerte retning? Med hudløs ærlighed lukker Rasmus Quaade os ind i sin verden, hvor vi møder både tvivlen, frygten og dødsdriften, men også euforien ved at være blandt de ypperste i verden. Filmen tegner et hjerteskærende billede af et kæmpe sportstalents ekstreme og ensomme liv.

Filmen: Jo, filmen går tæt på cykelrytteren og mennesket, en ung mand, velformuleret, super-ambitiøs. Og her er der en fortællestil, hvor teksten, cykelrytterens refleksioner, som kommer som akkompagnement til billederne, aldrig i form af interview, undertiden opfattes som en slags stream-of

consciousness – et par steder er den unge mand måske lige lovlig lommefilosofisk og selv-centreret patetisk, men som filmen kværner derudad med den ensomme cykelrytter, vænner man sig til at iagttage hans ansigt i mange forskellige versioner, men altid uden et smil. Iagttagelserne bringer for mig karisma frem med ligheder til John Malkovich og Kenneth Branagh! At man får den slags tanker, må vel være fordi filmen løfter sig ud over det almindelige reportageniveau til at være noget mere og almengyldigt? I lange sekvenser bringer Quaades stemme en meditativ stemning til filmen hjulpet af en fin musikside.

Quaade: Og hvem er han så, denne Quaade, som lige her i august har vundet guld i EM i enkeltstart for Unge under 23? (Det er nu ikke med i filmen, som slutter med VM i København 2011). Den ensomme ulv, den for uheld angste landevejsrytter, en mand der har haft mange og synes at være på vej til endnu en kollaps efter at have givet alt i sig (”Jeg skal så tæt på at dø som muligt”), en mand der hylder flugt- og jagtinstinktet, og som tvivler på sig selv og tit mener, at nu skal jeg ikke længere være cykelrytter. Han fortæller historien selv med mange udtalelser – også udenfor billedet – fra den danske træner, der tror ubetinget på hans talent (ikke den tyske træner, som han har problemer med) OG så høres hans mors stemme – og begejstrede piften under løbene.

Med andre ord, en helt der som få cykelryttere er i stand til at sætte ord på sine kompromisløse ambitioner. En helt der nemt kan indlemmes i det Jørgen Lethske cykel-persongalleri, hvis og når Quaade vælger den professionelle karriere, ligesom Dencik med denne film giver publikum et bevis på sit visuelle talent og sans for den store historie om manden, der vil vinde for enhver pris. Eller… hun kommer ind i fortællingen mod slutningen, men før VM’et i København i 2011… vil Quaades kæreste, der bringer smilet frem i det melankolske ansigt, få ham til at tænke på andre værdier i tilværelsen. Som han i øvrigt gør det i filmens smukkest klippede sekvens, hvor han alene på landevejen, sat af feltet, pludselig oplever naturens skønhed omkring sig. Ren poesi.

Filmen vises i udvalgte danske biografer under overskriften DoxBio Sport, som også omfatter ”Ballroom Dancer” af Andreas Koefoed og Christian Bonke.

Danmark, 2012, 82 mins.

http://www.doxbio.dk/dbio/b.lasso?ll=2s#anchorx

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nffilm.aspx?id=70398

Share your love
Tue Steen Müller
Tue Steen Müller

Müller, Tue Steen
Documentary Consultant and Critic, DENMARK

Worked with documentary films for more than 20 years at the Danish Film Board, as press officer, festival representative and film consultant/commissioner. Co-founder of Balticum Film and TV Festival, Filmkontakt Nord, Documentary of the EU and EDN (European Documentary Network).
Awards: 2004 the Danish Roos Prize for his contribution to the Danish and European documentary culture. 2006 an award for promoting Portuguese documentaries. 2014 he received the EDN Award “for an outstanding contribution to the development of the European documentary culture”. 2016 The Cross of the Knight of the Order for Merits to Lithuania. 2019 a Big Stamp at the 15th edition of ZagrebDox. 2021 receipt of the highest state decoration, Order of the Three Stars, Fourth Class, for the significant contribution to the development and promotion of Latvian documentary cinema outside Latvia. In 2022 he received an honorary award at DocsBarcelona’s 25th edition having served as organizer and programmer since the start of the festival.
From 1996 until 2005 he was the first director of EDN (European Documentary Network). From 2006 a freelance consultant and teacher in workshops like Ex Oriente, DocsBarcelona, Archidoc, Documentary Campus, Storydoc, Baltic Sea Forum, Black Sea DocStories, Caucadoc, CinéDOC Tbilisi, Docudays Kiev, Dealing With the Past Sarajevo FF as well as programme consultant for the festivals Magnificent7 in Belgrade, DOCSBarcelona, Verzio Budapest, Message2Man in St. Petersburg and DOKLeipzig. Teaches at the Zelig Documentary School in Bolzano Italy.

Articles: 3925