Omar Amiralay: Everyday Life in a Syrian Village
In Danish as this is about getting Danes to come and watch the forbidden masterpiece of Omar Amarilay, Syria’s most important documentary filmmaker, who died this year in February, a month before the Syrian revolution started:
Tabet af den syriske mesterinstruktør Omar Amiralay (1944 – 2011) (foto) tidligere i år var ikke blot et tab for en global klub af cinefiler, men for enhver der tror på at filmmediet har en universel, human rækkevidde. Den umiddelbarhed med hvilken vi forstår landarbejdernes kamp i den syriske landsby, hvor vi er vidner til hverdagens gang, bekræfter i lige så høj grad Amiralays humane empati, som hans talent som en instruktør af subtile allegorier. En flok små børn der graver skelettet af en kamel frem af ørkensandet er et af den slags billeder der endnu i dag kan få jorden til at ryste under en hvilken som helst autoritet. Hans kritik og sans for de vidde landskaber omkring landsbyen placerer Amiralay blandt de fineste af filmskabere, og også derfor er det passende at inkludere den film, hvor han med egne ord fandt sin politiske stemme, i et filmprogram der har ambitioner om at give en historisk dybde til de ‘pludselige’ folkelige opstande i den arabiske verden i 2011. Filmen er forbudt i Syrien den dag i dag – men vi får se hvor længe det varer.
Filmen vil blive indledt af Orwa Nyrabia, som er filmproducent og –instruktør, og sammen med Diana el Jeiroudi initiativtagere til Dox Box festivalen, som I år afviklede sin fjerde udgave I begyndelsen af marts lige før revolutionen startede. Orwa Nyrabia skriver dagligt på Facebook med henvisninger til klip fra det Syrien, som I dag ikke tillader udenlandske pressefolk at rapportere frit fra landet.
OBS! OBS! Dette er et unikt arrangement I cph:dox, som desværre ikke er omtalt i programavisen.
Husets Biograf, 5. November 20.30