Mikael Bertelsen på plejehjem
The following is a praise of Danish journalist Mikael Bertelsen, who has made several socially orientated, excellent tv and radio programmes for DR (Danish Broadcasting Corporation). Here – in Danish language – some words about his newest radio documentary, in 6 parts, from a nursing home for old people in Copenhagen.
Radiodokumentar er ikke noget, (film)kommentaren har skrevet meget om. Men efter en time med Mikael Bertelsen på P1, på plejehjemmet Sølund i København, ryger det bare ud af munden: Hold kæft, hvor er det godt. Det var afsnit 2 af 6, de kan alle sammen høres på nettet (se nedenfor), hvert afsnit kan stå alene, ihvertfald dette nummer 2, hvor Bertelsen bevæger sig rundt i hus B (hvor de demente bor) og i hus A, hvor beboerne stadig har tankens klarhed, men er fysisk afhængig af hjælp. Bertelsen har den sjældne evne at kunne lytte og gribe fat i de formuleringer, som de gamle kommer med og bortset fra et par underholdende bemærkninger om kvaliteten af måltidet (gule ærter med medister), strømmer der fine og kloge reflektioner fra beboerne i både hus A og B. Konstant placeret i den ramme at plejehjemmet er sidste station. Det handler jo om at leve, siger en klog dame til Bertelsen, ikke blot om at eksistere!
Og Bertelsen evner pausen og taler aldrig ned, han taler med. Og han har som alle gode dokumentarister nysgerrigheden i behold, interessen for de mennesker, han opsøger.
http://www.dr.dk/P1/Serier/Plejehjem/20110718105212.htm
Still: Mikael Bertelsen, da han var på pilgrimsvandring. Fra dr.dk