Søren Kragh-Jacobsen: Det som ingen ved
Redaktionen var i biografen. Vi regnede med, at veteranen kunne overraske os. Med en politisk thriller. Det gjorde han også. I negativ retning. Intet fungerer. Historien er kedelig og usandsynlig. Instruktionen er gumpetung og hovedkraften, Anders W. Berthelsen, forsvarer sin rolle det bedste han kan, uden at gøre karakteren interessant og uden at kunne udvikle den. Mht. det fortællemæssige, påpegede Allan Berg at filmen er fuld af flink og artig filmskoleatmosfære. Kragh-Jacobsen har taget en slapper med denne film i en genre, som han ikke mestrer. De engelske tv-serier kan det meget bedre med fart og intelligente historier. Spild af penge og talent er det, med mindre man vil se Henning Jensen og Ghita Nørby spille en gang åh så forudsigelig duarder. Kim Skotte kaldte i Politiken filmen for gedigen. Flink mand, ham Skotte.
Danmark, 2008, 99 mins.