Naser Khaders kunnen
Ude i tovene har han efter at have valgt den mulige redning forleden og erklæret sig som klart borgerlig tilsyneladende kastet sig ind og generobret den offentlige opmærksomhed, han plejer at leve i symbiose med. I dag. Hvad er det med ham? Træt og pligtopfyldende tager jeg en film, som står udstillet på mit bibliotek. Med modvilje, den har en talemåde i sin titel, den har et emne i sin titel, som forlængst har forladt min interesse. Men det er en FILM, DFI-støttet, der må være en eksistentiel kerne.. Jeg snupper den, vil se efter. Filminstituttet har netop sendt et stort antal ud til bibliotekerne.. Jeg vil kigge på nogle af dem, nysgerrigt.. Denne bliver så den første.
Jeg har set den nu. Det er en god film, som henviser Khader til den rolle som statsministerens støtte, han nu bekræfter. Skildrer ham som borgerlig livsnyder og forsigtigper i kulturkampen. Det er en god film, som indfører en yderst interessant modkarakter, Ahmet Akari, som klart er den, jeg holder med. Uden at dele mange af hans synspunkter. Men blot det, at han erstatter Khaders fitnes-madras med sit bedetæppe, gør mig vågent interesseret i manden, som bestemt ikke er smart. Og hvis filmen mere fokuseret havde heddet “Et mandfolk” havde det helt været hans film, selv om det næsten er det nu. Intet flæb hos ham. Kun serier af hurtige beslutninger. Akari hører hjemme i aktiongenren, Khader i livsstilgenren. Denne gode film viser hvordan.
Vibeke Heide-Jørgensen: Muhammedkrisen under huden, 2007. http://www.dfi.dk/DfiKataloget/Nyefilm/Filmbeskrivelse.htm?id=19627 Lånt på Randers Bibliotek.
