Andreas Dalsgaard: Velkommen til Pengeland
Originaltitel: The Oligarch & the Art Dealer, 3 dele af omkring en time, første del på DR fra 4. maj.
Jeg elsker kunst, besøger museer og udstillinger når jeg kan – i Paris, New York, Barcelona, København, Louisiana – fortrinsvis den klassiske, så det gjorde ondt i min billedkunstneriske sjæl at se se kunst fra den allerhøjeste hylde blive behandlet, som den bliver i “Velkommen til Pengeland”. Som varer og i dette tilfælde som varer vi andre dødelige ikke har adgang til.
MEN min filmiske sjæl havde det godt i de tre timer i biografen, hvor jeg så tv-serien, produceret og instrueret af danske Andreas Dalsgaard i samarbejde med franske Christoph Jörg. Serien er Film på tv-sprog, hvis det kan formuleres sådan, jeg så ihvertfald et strålende bevis på brugen af alskens filmiske virkemidler i et tv-format, så jeg sad naglet til biografsædet, underholdt af hvad jeg så og hørte fra forbryderne på lærredet, hvis det er, hvad de er, for det var et kompliceret Pengeland jeg havnede i. Spændende at følge med i, med fuld knald på lydeffekter og musik og grafik med tal på de svimlende beløb mine elskede kunstneres værker bliver solgt for.
Hvem er er de – jeg klipper en tekst fra Line Bilenbergs – som altid – fine pressetekst:
“Bouvier, en schweizisk forretningsmand møder Rybolovlev – en russisk oligark, der skabte sin enorme formue efter Sovjetunionens fald. Sammen opbygger de på ti år en af verdens største private kunstsamlinger med værker af blandt andre Da Vinci, Picasso, Magritte, Klimt, Van Gogh, Chagall og Rothko. En samling der bliver opbevaret i Bouviers net af frihavne rundt omkring i verdenen, skjult for offentlighedens øjne.
Men en regulær krig bryder ud mellem de to mænd, da Bouvier anklages for at have snydt Rybolovlev for over en milliard dollars. Det hele kulminerer i en korruptionsskandale i Monaco og en stor mediedækket retssag i New York, der bringer Sotheby’s – en af kunstverdenens mest hæderkronede institutioner – i fare.”
Bouvier bliver interviewet, han er hovedpersonen, russeren Rybo, som han bliver kaldt, vil ikke udtale sig, men flere af deres folk, venner og advokater er i billedet, og bruges til at karakterisere de to kumpaner og/eller til at bringe handlingen videre. Bouvier er en fin karakter. En verdensmand, der kan begå sig på de bonede gulve OG som ved hvordan et billede skal erhverves fra private samlinger. Men også en lidt sølle mand som han sidder der og bliver interviewet. Når det så er gjort for milliarder af kroner, sælger han videre til Rybo til en meget højere pris. Han er en tyv, siger én af Rybos advokater. Russeren tror at Bouvier er en agent og ikke en art dealer. Han tror på Trust, siger han, som nu heller ikke er særlig fin i kanten, viser det sig, da Bouvier lokkes til Monaco og bliver arresteret af politiet, som er i ledtog med Rybo, som har forbindelser til Prinsen af Monaco. Voila! Hvis historien var blevet skrevet som en fiktionsfilm, ville man tro det var løgn, men tv-seriens suveræne form baserer sig på et stykke fremragende investigative journalism.
TV -serien kan streames i sin fulde længde fra den 4. maj. Det tror jeg mange vil gøre. En dokumentarisk spændingsFILM. Bravo!
❤️ ❤️ ❤️ ❤️❤️
