John Skoog: Värn
Det var Denis Levant, som fik mig til at gå til pressevisning i Gloria forleden. Denne særlige skuespiller huskede jeg fra kortfilm og fra flere film af Leos Carax, f.eks. ”Les Amants du Pont Neuf”, hvor han spillede med Isabelle Adjani. En fysisk skuespiller med et ansigt, du sent glemmer.
Et perfekt valg til rollen som den svenske landarbejder Karl-Göran Persson, en outsider i en landsby, hvor han er den ” fool on the hill”, som Beatles har sunget om. Med hjertet på rette sted vil han bygge et værn, et hus hvor landsbyens folk kan søge hen, når krigen kommer. For det gør den måske, hvorfor den svenske regering har husstandsomdelt brochurer om, hvordan man skal forholde sig. Tiden er halvfjerdserne og det er russerne, som kommer… Sverige husstandsomdelte igen i 2018, så er filmen aktuel, måske? Jeg har lige været i Litauen og der er frygten for, hvad Putin kan finde på uanset hvad krigen med ukrainerne ender med, i den grad til stede.
Filmen er sort/hvid og smuk i både landskabsbilleder og hvor den fanger ”den ihærdige lille satan”, som han bliver kaldt af beboere, når han samler metal sammen og får togskinner bugseret hen til den forladte ruin, som han får gjort sikker mod de angreb, som kommer. Levant har ikke mange replikker, men klarer dem han skal på svensk og han er i konstant abrupte bevægelser udenfor huset og indenfor, hvor han laver små huller til familierne, han kender til i landsbyen. Men han er også til typisk svensk dans og i folkeparken og fejrer nytår på klassisk vis.
Der er en afvæbnende humor i filmen og du kommer til at synes om Karl. Børnene gør det og det er et meget fint valg af instruktøren at lade børnestemmer udenfor billedet tale om Karl og læse dommedagslitteratur.
Se filmen for dens smukke billedside, dens kærlige historie og en pragtpræstation af en skuespiller af internationalt format. Denis Levant er navnet. Formidable som man siger på fransk!
Sverige, 2025, 85 mins.
❤️ ❤️ ❤️ ❤️
