Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: The War Show
The War Show sendes på DR2 i morgen tirsdag 1. november 20:45 i en 85 minutter lang version, skriver Line Bilenberg i en pressemeddelelse. Seerne vil undervejs, mens filmen vises på DR2, have mulighed for at chatte med den ene af de to instruktører, danske Andreas Dalsgaard på DR.dk. Filmen har i DR2 regi fået den danske titel Venner i Krig og indgår i kanalens Dokumania program, DR-redaktøren Mette Hoffmann-Meyer skriver om filmen:
“The War Show er en utrolig vigtig film, fordi den giver krigen i Syrien et menneskeligt ansigt. Samtidig viser den hele konflikten – lige fra revolutionen i 2011, som var fuld af håb og frem til i dag, hvor Assad styret har landet i et jerngreb og hvor der hver dag begås uhyrligheder og folkedrab.”
SYNOPSIS
The War Show er historien om den syriske radio-vært Obaidah Zytoon og hendes venner, der i 2011 bliver revet med af opstanden imod regimet. De lever blandt kunstnere og aktivister og filmer deres liv, da de begynder at deltage i demonstrationerne mod præsident Assad. Men som opstanden udvikler sig til en blodig borgerkrig, bliver deres venskab testet af fængslinger, død og vold.
Zytoon forlader Damaskus og rejser til sin hjemby Zabadani, til rebellernes højborg Homs og til det nordlige Syrien, hvor hun oplever den spirende ekstremisme. “The War Show” er en personlig roadmovie, der følger Syriens skæbne og en gruppe venner, hvis liv og drømme forvandles til mareridt, alt imens landet synker sammen i kaos.
TRAILER
ANMELDELSE
Obaidah Zytoon tager som programvært begejstret styringen af sit radioprogram med populær musik. Det er tilbage i 2011 vel. Det er filmens første scene og det er dens ramme. Men straks efter kommer så hendes dæmpede stemme. Eftertænksom og fem år senere. Nu fra mikrofonen i filmens lydstudie begynder hun i sin voiceover at fortælle, hvad der herefter skete. Og det her er en alvorlig, intens og god film. Det er man allerede nu sikker på… Læs hele Filmkommentarens anmeldelse:
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3727/