Baltic Sea Forum 2017 2/ MIKAEL OPSTRUP
Mikael Opstrup fra EDN vil sammen med Tue Steen Müller være til stede som rådgiver ved træningen af filminstruktørerne før de pitcher deres projekter ved Baltic Sea Forum i Riga næste uge.
Jeg har netop samlet hans blogindlæg fra 2008 DEN DOKUMENTARISKE FORTÆLLING / THE DOCUMENTARY NARRATIVE og i den anledning bringer vi dem her:
DEN DOKUMENTARISKE FORTÆLLING
Der er ingen forskel på dokumentarfilmen og fiktionsfilmen i dramaturgisk henseende. Begge har én fortælling. Her hører ligheden op.
1. I fiktionsfilmen er der kun én fortælling i skabelsesmæssig forstand. Det handlingsforløb som nedfældes i manuskriptet og siden omsættes til film.
2. I dokumentarfilmen er der både et begivenhedsforløb og en fortælling. Begivenhedsforløbet finder sted i den virkelighed dokumentarfilm beskriver. Fortællingen er instruktørens genfortælling af begivenhedsforløbet.
3. Hvor fiktionsfilmen er dramaturgisk friktionsfri – og skabelsesprocessen lineær – er kernen i dokumentarfilmens dramaturgi modsætningen mellem de to handlingsforløb, det faktuelle og det narrative…