Be Here to Love Me
Set på European Film College i forbindelse med det årlige DFI Branchetræf for dokumentarister.
Se, det var en åbenbaring. Jeg havde aldrig hørt om Townes van Zandt før denne vidunderligt enkle musikbiografiske dokumentar, som tog mig ved hjertet med sin musik, sine karakterer, sit væld af anekdoter, sin atmosfære og sin hovedperson, en klassisk figur, som dør i en alder af 52, ødelagt af et kolossalt misbrug. Vi får det hele serveret gennem samtaler med hans musikalske kammerater, hans tre koner, de tre sønner, og en lille datter, som aldrig lærte sin far at kende. Van Zandt var en rejsende i musik, der var ikke det motelrum, han ikke havde opholdt sig på, det var hans liv, som man kan se på de mange arkivoptagelser, som filmen giver sin tilskuer. Filmen er som en rejse, der er hele tiden bevægelse i sekvenserne, videre til næste stop, videre i den konstante déroute, som van Zandt selv fortolker så smukt i de mange stoflige arkivbilleder. Ikke så mærkeligt at van Zandt er blevet en kultfigur og at hans tekster synges af folk som Willie Nelson. Margaret Brown hedder instruktøren, som har fået vennerne og familien til at åbne sig og har kædet arkivmaterialet sammen i respekt og med kærlig nænsomhed. Det ser så enkelt ud, men det er så svært at holde en stemning i et filmisk forløb som dette.
USA 2004, 99 mins.
www.townesthemovie.com
