Michael Moore: Sicko
Midt i utrygheden: Ser det sådan ud det sundhedsvæsen, vi er ved at udvikle her hos os? Som dette i USA, hvor enhver er sig selv nærmest. Midt i denne serie skræmmende cases, som rulles op, er jeg mærkeligt tryg. Jeg er tryg ved denne stemme, som beretter, jeg er tryg ved denne filmkonstruktion, som så kompetent lover mig, at intet dramaturgisk uheld vil indtræffe.
Tryg ved æstetikken. Tryg ved stemmen, der langt inde i filmen bliver til denne sikre mand, som uden det er en anmasselse fylder billedet og dominerer scenerne og med sin udstråling får alt det bedste ud af hver eneste medvirkende, så de ikke overlades til egne kræfter, men låner hans styrke, bliver stærke og bemærkelsesværdigt ens, hvorefter de i en scene som nøglescenen i Formans ”Gøgereden” samles i en yacht og fyldt af den store mands mod forlader deres USA og dets kyniske hospitaler og læger for i varmt lavt sollys over et venligt hav at sejle mod fjendeland, mod Cuba med dets kompetente og solidariske sundhedsvæsen, som vil modtage dem og behandle dem. Gratis og som en selvfølge. Michael Moore har skabt et stort, sentimentalt digt om solidaritet og venlighed over for egoisme og kynisme.
Michael Moore: “Sicko”, USA, 2007, 113 min. http://www.michaelmoore.com
Grand, Randers og en række andre biografer landet over.