Citizen Schein

… har tre instruktører: Maud Nycander, Jannike Åhlund og Kerstil Grunditz Brennan. Førstnævnte stod også bag (sammen med Kristina Lindström) filmen og tv-serien om ”Palme”, som vi roste her på bloggen, link nedenfor, for at være ”en suveræn fortalt fortælling”.

Det samme kan siges om filmen om Harry Schein, kongen af svensk film, manden der skabte den svenske filmavtal og fik bygget Filmhuset i Stockholm, der stod færdigt i 1971. Den kyniske karriere-mand, som én siger i filmen; han havde kontakt til Palme, spillede tennis med ham, ville gifte sig med Sveriges smukkeste kvinde, sagde han, og gjorde han – Ingrid Thulin. Det holdt i 30 år. Og så Ingmar Bergman som vel ikke var blevet Ingmar Bergman

uden Schein som leder af filminstitutet fra 1963-1978. Det bliver ikke nævnt i filmen, men jeg mindes at have hørt at der ét år kun blev givet støtte fra instituttet til to: Bergman og Jan Troell. Bo Widerberg blev holdt udenfor og Scheins ledelse blev kritiseret af unge filmfolk, blandt dem Roy Andersson som kom i konflikt med Schein i forbindelse med filmen ”Den hvide sport” fra 1968. Andersson ser tilbage i filmen og siger ”kunne jeg dog bare sige undskyld til ham”.

Forståeligt når man kender til Anderssons film og hører Schein sige klart og tydeligt at filminstitutet udelukkende skal støtte ”kunstnerisk værdifulde film”.

Filmen går kronologisk til værks og gør meget ud af Scheins jødiske baggrund. Han kom til Sverige fra Østrig uden sin familie som 15-årig i 1939, blev uddannet kemingeniør, fik patent på en vandrensningsmetode, solgte den og grundlagde dermed sin store formue. Og gik derfra til filmen, skrev filmkritik og meget andet i Dagens Nyheter. Store ambitioner og evnen til at komme ind i magtens centrum som svoren socialdemokrat. Det var et hårdt slag for ham, da Palme døde i 1986. Og da Bergman slog hånden af ham, hvorfor vides ikke, det var hårdt at opleve, siger Bergmans søn Daniel kritisk om sin fars opførsel.

Den velfortalte tv-dokumentar blander arkivmateriale med interviews, der giver et billede af ikke blot en charmerende playboy, som han ofte blev kaldt, en hensynsløs og arrogant mand der kunne medierne, men også en mand som få kunne komme tæt på. Der er givetvis meget mere, der kunne fortælles om Schein, der i 1980 udgav sine erindringer, titel ”Schein”! Men her er man underholdt og får god besked.

Sverige, 2017, 100 mins.

Kan ses hele året på svt play – svenske undertekster.

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2146/

Share your love
Tue Steen Müller
Tue Steen Müller

Müller, Tue Steen
Documentary Consultant and Critic, DENMARK

Worked with documentary films for more than 20 years at the Danish Film Board, as press officer, festival representative and film consultant/commissioner. Co-founder of Balticum Film and TV Festival, Filmkontakt Nord, Documentary of the EU and EDN (European Documentary Network).
Awards: 2004 the Danish Roos Prize for his contribution to the Danish and European documentary culture. 2006 an award for promoting Portuguese documentaries. 2014 he received the EDN Award “for an outstanding contribution to the development of the European documentary culture”. 2016 The Cross of the Knight of the Order for Merits to Lithuania. 2019 a Big Stamp at the 15th edition of ZagrebDox. 2021 receipt of the highest state decoration, Order of the Three Stars, Fourth Class, for the significant contribution to the development and promotion of Latvian documentary cinema outside Latvia. In 2022 he received an honorary award at DocsBarcelona’s 25th edition having served as organizer and programmer since the start of the festival.
From 1996 until 2005 he was the first director of EDN (European Documentary Network). From 2006 a freelance consultant and teacher in workshops like Ex Oriente, DocsBarcelona, Archidoc, Documentary Campus, Storydoc, Baltic Sea Forum, Black Sea DocStories, Caucadoc, CinéDOC Tbilisi, Docudays Kiev, Dealing With the Past Sarajevo FF as well as programme consultant for the festivals Magnificent7 in Belgrade, DOCSBarcelona, Verzio Budapest, Message2Man in St. Petersburg and DOKLeipzig. Teaches at the Zelig Documentary School in Bolzano Italy.

Articles: 3917