Erlend E. Mo: Rejsen til Utopia
Rejsen til Utopia / Journey to Utopia, blev tidligere i år sendt på CPH:DOX’s streamingprogram og får nu dansk biografpremiere. CPH:DOX skrev i kataloget om filmens indhold:
“… a Danish-Norwegian family gambles everything and decides to join the fight for the climate, but the choice of a new life in a sustainable agricultural collective is not without its challenges. Everyone is talking about the climate, fewer people are acting on it. But Erlend Mo’s family does. In the shadow of climate change, they move from their idyllic country house in Norway to the new, sustainable agricultural community Permatopia in Denmark. But when they arrive en Permatopia is still under construction and the completion is dragging out. From the outset, the family’s idealism is put to the test several times, and things do not get easier when they can finally move in. Dreams and visions are one thing, another is the reality of the new ecological everyday life. Is an agricultural community also a sustainable solution for a family of five stubborn individualists? One crisis follows another, but the willingness to face them turns out to come from an unexpected place. ‘Journey to Utopia’ is a warm and humane film for a time that puts our own choices in a new light, and gives us plenty to think about and act upon.”
Erlend Mo fortæller selv historien fra begyndelsen og hele vejen, hans fortællestemme har smertende og lindrende litterære kvaliteter, jeg får lyst til at pille den ud som tekst og læse den omhyggeligt. Han og hans families (hustruen Ingeborg og tre børn, alle medvirkende, alle fremragende spillere, både i de dokumentariske og i de iscenesatte afsnit, som ikke uden videre er til at skelne fra hinanden, deres replikker er dramatisk litteratur, ægte nutidige; og de fem i familien er alle præcise og ægte spillere, som gør dialogen til musik. Klipperen Åsa Mossberg har fundet replikkerne i optagelserne og anbragt dem som de skal være i dramaet og jeg rystes og vil læse dem, altså se filmen igen, alene for sprogets og spillets og de utallige nuancers skyld.
Det vigtige er at jeg holder med min helt, nostalgikeren Erlend, deler hans tilbagelængsel og filmen igennem først håber på at familien bliver boende i de fine træhuse der på den stejle fjeldside. Senere beder jeg til at de fem flytter tilbage til denne smukke gamle gård i det dejlige landskab og netop der lever så miljøorienteret som det er muligt for dem. Kernen i filmen er Erlends tvivl i afgørelsens, i valgets time. Han sidder som Grubleren med hånden under en kind i forgrunden i en guldalderoptagelse med sin dal i mellemgrunden og sine fjelde disede i baggrunden. Han slører og understreger landskabet med sit mismod, sin angst, sin dårlige samvittighed.
Mo’s og i høj grad også klipperen Åsa Mossbergs film er en thriller. Jeg sad i uafbrudt stadig spænding halvanden time i går. Rejsen til Utopia er et rystende, hjertesskærende Ibsendrama: Et Drømmehjem eller Erlend flytter ind…
Danmark / Norge, 2020, 90 min. Filmen har forpremiere i Grand Teatret i København den 1. september kl. 18.00 med efterfølgende paneldebat, og der er almindelig biografpremiere den 3. september.