Greg Barker: Sergio
Jeg går selvfølgelig til en film, som den kloge Nick Fraser har medproduceret til sit BBC Storyville, som det virkeligt vigtige DR2 Dokumania sender, som blev nomineret til Academy Award tidligere i år, som, så vidt jeg kan google mig frem til, er vel modtaget af en erfaren kritik, en biografisk film om den legendarisk sympatiske FN diplomat Sergio Vieira de Mello (tidligere blandt meget, meget andet højkommisær for menneskerettigheder og senest, i 2003, generalsekretærens særlige repræsentant i Irak) – jeg går til den film med temmelig store forventninger.
Og ok, jeg var limet til skærmen alle filmens hundrede minutter. Det er en spændende film, helt elementært, medrivende, overlegent gennemført efter den vestlige (britisk-nordamerikanske) fortællemodel med interviewede vidners erindringer og bedømmelser illustreret med et stort, stort arvivmateriale. Her tillige forsynet med en omfattende rekonstruktion, som dominerer fremstillingen totalt. Og det er i mine øjne netop filmens problem.
Den skaffer sig fortællemæssig fremdrift i den biografiske skildring ved at opdele redningsaktionen efter bombeattentatet mod FN hovedkvarteret i Bagdad, hvor blandt mange de Mello blev dræbt, i en dramatisk række episoder med især to redningsfolks beretning om det forgæves forsøg på at få ham ud levende. Store dele af billedsiden til dette lag er rekonstruerede scener. Det finder jeg i sig selv ikke problematisk. Det er hele elementets størrelse, som jeg oplever vælte filmen. Men måske vil den ikke være biografi?
Tilsyneladende vil den i virkeligheden være en heltehistorie om en hybrid af Bond og Kennedy, som det udtrykkes i et af interviewene. Og helten er flot og dygtig og handlekraftig, tror vi, ja tror, for det bliver på overfladen som i en underholdnings love story. Måske fordi det skal være netop en sådan kærlighedshistorie med en udvikling i en actionlinje. Og det er da ok, det holder jeg fint til.. Men jeg bliver jo skuffet af de forventninger, jeg kunne af af kombinationen Nick Fraser, Dokumania og Sergio de Mellos politiske sværvægt. Skuffet når jeg får underholdningens politiske moralisering, fortællemæssige manipulering samt intellektuelle nivellering og sentimentalisering i stedet for den håndfaste kerne af samfundsmæssig viden, kunstnerisk nøgternhed og udfordrende tænkning, som jeg egentlig synes Sergio de Mello har fortjent i en egentlig filmbiografi.
Greg Barker: Sergio, UK og USA 2009. 100 min. Baseret på Samantha Powers de Mello-biografi Chasing the Flame, 2008. DR2 Dokumania i aftes. Den i høj grad seværdige film kan pt. fanges på DR2
