Jon Bang Carlsen får livsvarig ydelse

… fra Statens Kunstfond – ”Hædersydelser fra Statens Kunstfond er livsvarige og kan tildeles kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at de har placeret sig afgørende som kunstner.”

Og det kan man da vist godt sige at Jon Bang Carlsen har! Uden at overdrive! Han er den danske filmkunstner, som vi på Filmkommentaren har skrevet mest om. Allan Berg har på dansk præsenteret og analyseret de mange fremragende værker fra instruktøren, jeg – Tue Steen Müller – har skrevet på engelsk om de mange gange JBC og jeg har mødtes på festivaler rundt om i Europa, hvor han været efterspurgt til masterclasses og i forbindelse med retrospektiver. Han har forfattet flere bøger og Lars Movin har skrevet den imponerende ”Jeg ville først finde sandheden”, hvor de to rejser rundt til steder i verden, hvor instruktøren har filmet.     

Statens Kunstfonds begrundelse for indstillingen:

Jon Bang Carlsens filmværk har altid stået i dialog med hvad filmkunst også kan være. Længe før dokumentargenren havde nydt nutidens bevidsthedsmæssige gennembrud og popularitet hos det brede publikum arbejdede Bang Carlsen i et dansk hovedværk som ”Før gæsterne kommer” (1984) med iscenesat dokumentarisme, hvor virkelighed og fiktion blander blod og ny virkelighed gestaltes, udfordres og indvindes. Dette personlige og skabende blik på verden udfolder sig videre i en række ligeledes personlige og essayistiske film, såsom ”Addicted to solitude” (1999) og Portræt af Gud (2001).

Det er muligt at opfatte centret i Bang Carlsens filmkunst som selve det fraværende, i forstand af dét som ikke kan ses med det blotte øje eller kameraets objektiv, men som kun kommer til syne hvis set og gengivet inde fra et eget, subjektivt rum. Derindefra hvor også beskueren kan få kastet nyt lys over sig. I den selvbiografiske skæbnefortælling ”Deja Vu” (2016), som sampler og trækker på hele Bang Carlsens oeuvre, genereres en dialog med fortiden og dens forunderlige, talende stumhed i et liv langt senere.

Bang Carlsens fortsatte livsrejse og skæbnefælleskab med selve det at fortælle i levende billeder, dette eksistentielle forsøg på at tilegne sig virkeligheden og fremvise alt det usynlige som livets landskab er vævet af, afventer fortsat hidtil ukendte egne som kun kan besøges af mod som det Jon Bang Carlsen besidder.

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2569/

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821