Karin Westerlund: Gud, lugt og hende 2

Den syriske digter Adonis (Ali Ahmad Said Asbar), (still fra filmen) er en af seværdighederne, som Gunilla Röör opsøger i filmens rejseforløb. Et monument som de store og små bygningsværker, hun også besøger. Jeg tror hans tekster er vigtige dele i filmens konstruktion. Måske en arkitektur som trappen i Varanasi ned til Ganges. Jeg ved det ikke, mærker det kun. Hvordan skal jeg dog få tag i dette geniale monstrum af en film? 

“Jeg mærker de gode vibrationer”, siger hun til den vise mand, som har vist hende om i moskeen. “Det er et billede, som du henter fra fysikken”, replicerer han. “Jeg tror, det er nærvær, du mærker”.  

“The truth is a house / without people / without neighbours / without visitors…” skriver Adonis. Et sted kommer Röor – i en drøm måske, i hvert fald i en virkelighed – til en række tomme, smukt okkerkalkede rum i en bygning, hvor jeg gerne slog mig ned. Men hun er fortvivlet. Bevæger sig omkring i angstfyldte ryk, kan intet genkende. Det er ikke, som det skulle være. Er ikke, som det måske var. Engang. Til slut ser hun fra balkonen ud over landskabet. Som ikke er der mere.

Filmens juxtapositioner (som de snakker om under seminaret i Århus) kaster mig fra side til side, frem og tilbage. Jeg må se den igen..

Karin Westerlund: Gud, lugt og hende, Danmark, 2008. 93 min. Grand biografen, København. EKSTRAFORESTILLING I GRAND SØNDAG DEN 30. AUGUST KL. 10.00 (OM FORMIDDAGEN). INSTRUKTØREN KARIN WESTERLUND ER TIL STEDE. Billetter bestilles på 33151611 eller www.grandteatret.dk