Kunsten og de utilpassede
Freuds metode er at skabe det sprængte og og splittede liv om til en fortælling, etablere en historie, som hænger sammen. Det er hvad der sker mens neurotikeren ligger på sofaen og lægen ved hovedgærdet lytter og analyserer. Christian Braad Thomsen sammenfatter et sted i filmen psykoanalysen sådan. Det hæftede jeg mig ved. Livet som en fortælling. Biografiens udfordring.
Og det er jo så, hvad man kunne forvente af Anne Gyrithe Bonnes film. Og der er tilløb til det, der er mange dybe, autentiske, gribende øjeblikke. Men analysen har en tendens til at smutte væk i anekdotiske pseudosammenfatninger, som når de for eksempel også kredser om ubeslutsomheden med titlen. Kommer den endelige film til at hedde “Landsbytossen i storbyen”, “Kunsten og de utilpassede”? Eller måske alligevel det mere krævende “Den tydelige neurotiker” eller altså “Livet er en historie”.
Jeg kan ikke vide det. Filmen er ikke færdig. Jeg har haft lejlighed til at se en arbejdskopi, hvor en stor del af lyden manglede. Men det jeg så, var dybt interessant og rejsen til Odense værd. I hvert fald.
Anne Gyrithe Bonne: Kunsten og de utilpassede, Danmark 2008. Premiere på Odense Festival.
