Marcello Gomes og Karim Aïnouz: Viajo porque…
Parisfestivalen Cinéma du réel slutter her i weekenden. Og jeg tænker på indtrykkene – en fornemmelse af opbrud og vækst melder sig. En række film kombinerer altså for mig at se med ny rolig selvfølgelighed reportagen med essayistikken. Blander fagsproget og den lyriske fremstilling. Sætter det dokumentariske stof sammen med fiktionens forestillingskraft. Som nu filmen her, Jeg rejser, fordi jeg skal, jeg vender tilbage, fordi jeg elsker dig. Måske er den et passioneret kærlighedsbrev, en billedskøn elegi. Måske er den en samfundsskildring i rejsebeskrivelsens form. Sandsynligvis er den begge dele.
José Renato er geolog. Han bliver sendt på feltarbejde i det nordøstlige Brasilien. Hans opgave er at påvise mulige forløb for en kanal fra regionens eneste flod. Vi ser, hvad han ser, han er kameraet. Vi ser aldrig ham, men vi hører hans stemme hele tiden. Den stemme (Irandhir Santos’) bærer fortællingen og refleksionen. Om og over rejsen, og med den arbejdet og så altså kærligheden, intet mindre. Som filmens titel lover. Og vigtigst er jo kærligheden.
Manden og kvinden. Det er deres professionelle arbejde, som skiller dem, har skilt dem, kan jeg tro. Hun er botaniker, han som sagt geolog. Han gør sit arbejde til poesi, filmen åbner i et verbalt digt om feltarbejdets medbragte bagage: måleinstrumenter, tegnepapir, blyanter, landkort, kameraer…, åbner i et vekslende sløret og knivskarpt billeddigt over feltarbejdets objekt: terrænet, dets formationer, mineraler, højdeforskelle og vegetation… Men så møder kameraet stedets kultur, dets mennesker og opdager deres forskellige skæbner. Dagene går, kærlighedslængslen trænger sig på, konverteres til sex, der kommer kvinder ind i billedet, én nats begivenheder. Præcis som den alt omfattende poetiske naturiagttagelse forvandler sig til nøgtern materiel indsigt, økonomi og sociale modsætningsforhold. Kanalen vil give nødvendig vand til nogles behov, vil tvinge andre til at bryde op, opgive deres huse og tilværelse der på stedet.
Og kærlighedshistorien er tilsvarende modsætningsfyldt. Et hjerte af sten over for en kødædende plante, som Yann Lardeau nøgternt konkluderer sin tekst i festivalkataloget.
Marcelo Gomes og Karim Aïnouz: Viajo porque preciso, volto porque te amo, Brasilien 2009, 71 min. Manuskript: Marcelo Gomes og Karim Aïnouz, fotografi: Heloïsa Passos, klip: Karen Harley, lyd: Waldir Xavier, medvirkende: Irandhir Santos, produktion og distribution: REC Produtores
Man kan få et indtryk af filmens skønhed og generelle stemning i traileren på siden her:
