Markku Heikkinen: All Boys

Det er en tv-rettet knapt én time lang real-kommentarbåret reportage med filmede illustrationer og vekslende interviews fra to nutidige pornografiske produktionsmiljøer med små forskelle, som skal gøre en sammenligning interessant. Det lykkes ikke.

Det er en bornert nysgerrig sammenlignende sociologi-interesseret skildring af af to små professionelle selskaber, som fremstiller den slags film og magasiner. Et i Prag og et i Berlin med hver deres chef, som begge forsøger at leve op til rollerne som farverige og karismatiske ledere…

… De er det efter min smag langtfra. De er i og for sig ikke usympatiske, de er bare kedelige. Filmen påstås i filminstituttets ”Fakta om film” og i Filmstribens introdukion at være karakterdreven, så måske er det derfor, den står den stille lige fra begyndelsen. Det er en tydelig kamp at komme videre efter de første 20 minutter. Også for publikum.

I sidste del forsøger fortællingen sig som fortælling om et ulykkeligt kærlighedsorhold mellem den unge model og den ældre producent. Modellen er trofast i kærlighed, producenten er ikke. Samtidig rammes deres branche af nedtur, producenten ender i resignation og forretningsmæssige omstillingsforsøg, modellen i desperation og systematisk øldrikning. De sidste scener er moraliserende, ikke gennemarbejdede forsøg på ”ak, hvor forandret” gennemspil, men de griber ikke, de lykkes ikke, det er for sent, karakterudviklingen fandt sted bag ryggen på filmen, så den findes faktisk ikke.

Markku Heikkinen: All Boys, Finland 2009, 52 min. Manuskript: Markku Heikkinen, fotografi: Hannu Vitikainen og Markku Heikkinen, klip: Joona Louhivuori og hannele Majaniemi, musik: Tobias Wilner, lyd: Olli Huhtanen, produktion: Cilla Werming. Produceret af Bullitt Film, København og Kinotar, Helsinki. Kan ses via bibliotekets hjemmeside på www.filmstriben.dk

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/DFI-kataloget/dkfilm.aspx?id=20377

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821