Nahid Sarvestani: The Queen and I
Ja, selv om jeg var ved at segne af træthed hang jeg på. Jeg havde jo regnet ud, hvordan det ville udvikle sig mellem de to kvinder… (jeg kunne have læst det på Dokumanias hjemmeside ser jeg nu bagefter), men det var på en eller anden måde helt ok med den forudsigelighed. På en eller anden måde…
Det er en god film, den vokser og vokser, begge karakterer vokser og vokser, bliver mere og mere interessante, og vel at mærke i en konstant balance. De fylder lige meget, både i billedet og i historien, som viser sig ikke at være to, men én fortælling, elegant og nænsomt vævet sammen af Farah Pahlavis og Nahid Sarvestanis biografier, deres synspunkter og refleksioner.
Farah Pahlavi har senere bemærket, at det ville have været bedre for filmen, hvis hun også som Sarvestani havde indre monologer off-screen. Skarpt! Hun har fuldstændig ret. Balancen i værket er så vigtig, og dette er en ubalance…
Filmen kan nu og formodentlig nogle dage ses på Dokumanias hjemmeside.
