Lars Movin versus Jørgen Leth

MOVIN MØDER LETH, Lars Movin meddeler det på sin Facebookside, og jeg skynder mig at meddele videre, især at det er NU! NU I AFTEN I ÅRHUS!

Movin skriver: ”Så er det i aften, at jeg har den ære at være med til at åbne festivalen Vild med ORD i Dokk1 i Aarhus sammen med den unge mand på billedet her. Okay, jeg ved da godt, at publikum kommer for at se Jørgen Leth – som efter vores samtale vil levere flere Spoken Words akkompagneret af de to musikere i Vi Sidder Bare Her – men ikke desto mindre skal det blive en fornøjelse at lægge endnu et kapitel til den dialog, som vi har ført gennem knap tyve interviews siden 1989. En dialog, som ikke mindst har udmøntet sig i tre bøger: “En dag forsvandt Duke Jordan i Harlem – tekster om jazz” (Bebop, 2008), “Kunsten at gå på gaden – tekster fra tresserne” (Gyldendal, 2012) og “Alt er i billedet – om Jørgen Leths film” (Gyldendal, 2013).Dagen efter (fredag) vil der være flere ord fra undertegnede, nærmere bestemt ved et arrangement klokken 14:30 (ligeledes i Dokk1), hvor jeg med udgangspunkt i bogen “Amerikansk avantgardefilm” (2016) vil fortælle om (og vise) to beat-relaterede avantgardefilm, nemlig “Pull My Daisy” (1959) af Robert Frank & Alfred Leslie og “Towers Open Fire” (1963) af William S. Burroughs, Brion Gysin, Ian Sommerville & Antony Balch. Vild med ord, ja – men også vild med billeder, film, musik …”

Foto: lm / 2015

Jørgen Leth: Lyrikporten – 28 danske digtere /5

Det må med dette filmværk være tror jeg, som Dan Turell skrev i en foranstillet note i Jørgen Leths Filmmaskinen (1979) om den bog: ”Når disse filmscener udsendes sammenfattet uden fortællestemme er det fordi klipperen ansér dem for en film og én film, en film om tekst, en næsten besværgende fortsat rullende film om tekstens muligheder. Denne film er nært knyttet til en omfattende tekstlig praksis, men er dog lige fuldt en film der lader sig se – og faktisk opleve tekstlig – på sine egne præmisser, så sandt som Jørgen Leth er så tekstlig en filminstruktør som så filmisk en digter.” (Altså frit afskrevet spejlvendt efter Dan Turèll)

Og FILMKOMMENTAREN lader således Jørgen Leth igen på en hvid baggrund og tilsyneladende intet andet præsentere denne dags digter Marianne Larsen, som i den faste lille q&a taler om ”at være opmærksom med det sprog man har i sig” og i oplæsningen som en bonus forærer os nye ord som særmandage, menskagtigheder og tiltågede skibe:

http://28danskedigtere.gyldendal.dk/#show/c0e07b88-efd1-485b-acff-1f7848b24c9c

Jørgen Leth: Lyrikporten – 28 danske digtere, Danmark, 2015. 28 kortfilm, i alt cirka 280 min., Gyldendal http://28danskedigtere.gyldendal.dk/#

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/96521.aspx?id=96521

Andreas Fischer-Hansen hædres

Andreas Fischer-Hansen er igen i Tallin, han er selvfølgelig nødvendig for evalueringen på Baltic Film and Media School ved universitetet i Tallin disse dage. Han var leder af fotograflinjen, Head of Cinematography 2006-2009. Men der er derudover en særlig årsag til hans nærvær. På fredag udnævnes han til æresmedlem af lærerkollegiet ved denne filmskole på universitetet. FILMKOMMENTAREN ønsker ham tillykke.

Andreas Fischer-Hansen skriver i Fotografens øje (2009) om det at være lærer ved en filmskole: ”Når jeg ser på mit cv, går det op for mig, at jeg egentlig har brugt en stor del af mit liv på at omgås elever, primært fotografelever. Tænker på, at det har været berigende – eleverne har inspireret, udfordret, været kloge og dumme (måske var det mig der var dum).

At lære fra sig indebærer også at modtage, at diskutere og som filmmenneske at se film, som måske er ukendt, men som netop eleven bringer som en oplysning – måske oven i købet som en åbenbaring”.

Still: Tre blink mod vest, 1992 (Ulla Boje Rasmussen), som Andreas Fischer-Hansen fotograferede.

Foto: Andreas Fischer-Hansen til møde i Paris 2012 blandt kolleger i den franske instruktørforening.

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3249/ (Tue Steen Müller skriver om en ny digitaliseret udgivelse af 1700 meter fra fremtiden,1990 og Tre blink mod vest,1992)

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/944/ (Jeg skriver om Fotografens øje. Dansk filmfotografi gennem 100 år, 2009, som Andreas Fischer-Hansen redigerede sammen med Dirk Brüel og Jan Weincke)

Jørgen Leth: Lyrikporten – 28 danske digtere /4

Det er på en måde Henning Camre, som har bestemt scenografien. Det er så beslutsomt med dette tilsyneladende absolut minimale setdesign. Det skal findes på, men én gang etableret kan det ses som en selvfølgelighed, når det der filmes er digte. Se nu her, Thomas Bobergs ord, linjer og tekster fylder det hvide tomme lærred omkring sig med mangefarvede ting, scener og landskaber. Der males helt ud i hjørnerne.

FILMKOMMENTAREN lader således Jørgen Leth igen på en hvid baggrund og intet andet præsentere denne dags digter Thomas Boberg:

http://28danskedigtere.gyldendal.dk/#show/388a5362-a170-4203-bc76-33abe4ef1785

Jørgen Leth: Lyrikporten – 28 danske digtere, Danmark, 2015. 28 kortfilm, i alt cirka 280 min., Gyldendal http://28danskedigtere.gyldendal.dk/#

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/96521.aspx?id=96521

 

Jørgen Leth: Lyrikporten – 28 danske digtere /3

Der er altid regler, så efter oplæsningen skal digteren besvare spørgsmål, jeg ved endnu ikke om det er to hver gang, men Pia Juul svarer Jørgen Leth på disse, hvorfor skriver du digte og hvad kan få dig til at skrive digte. Til det sidste siger hun: ”… det er det knæk der er i Kaalundsgade og det er der hvor Art Taylor banker på i Giant Steps, det er vinden og vejret.”

Men først oplæsningen, FILMKOMMENTAREN lader Jørgen Leth præsentere denne dags digter Pia Juul:

http://28danskedigtere.gyldendal.dk/#show/c7290e00-a132-4804-8ad6-751e5e5fa957

Jørgen Leth: Lyrikporten – 28 danske digtere, Danmark, 2015, ca. 280 min., Gyldendal http://28danskedigtere.gyldendal.dk/#

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/96521.aspx?id=96521

Rokhsareh Ghaem Maghami: Sonita /2

DR2 Dokumania viser på tirsdag den iranske film om en ung sanger og rappers kunstneriske udvikling under den danske titel Mor, jeg vil ikke sælges, men refererer i sin pressemeddelelse også denne passus fra The Guardians anmeldelse: “Probably because of the uplifting outcome, Ghaem Maghami chooses to keep the focus on Sonita’s evolution as an artist. The approach works: to witness Sonita’s rise from timid rapper to empowered activist over a three-year span is thrilling.” Filmen er ikke alene en undertrykkelseshistorie, den er i sin kerne tænkt som en kunstnerbiografi.

Tue Steen Müller skrev her på Filmkommentaren for en måned siden, da Sonita var på programmet i Cinemateket konkluderende: ”… What’s more, women aren’t allowed to sing in Iran. How can Sonita still succeed in making her dreams come true? Director Rokhsareh Ghaem Maghami ends up personally involved in answering that question, reigniting the discussion as to how documentary makers should relate to their subjects. This is just one of the many unexpected twists in an exciting journey replete with the setbacks and successes of a young women looking for her own path. The film’s core consists of Sonita artistically arguing against the disastrous forced marriage practices that obstruct her freedom in an impressive, dramatic rap video.” (Link til hele blogindlægget)

Rokhsareh Ghaem Maghami: ”Sonita”, Germany, Switzerland, Iran, 2015, 91 mins, produceret af TAG/Raum Filmproduktion, Gerd Haag, i samarbejde med DR Dokumania, redaktør Mette Hoffmann Meyer. På DR2 DOKUMANIA 17. maj kl. 20.45. Filmen kan efterfølgende ses på DR.tv i 30 dage.

SYNOPSIS

Sonita is an 18-year-old female, an undocumented Afghan illegal immigrant living in the poor suburbs of Tehran. She is a feisty, spirited, young woman who fights to live the way she wants, as an artist, singer, and musician in spite of all her obstacles she confronts in Iran and her conservative patriarchal family. In harsh contrast to her goal is the plan of her family – strongly advanced by her mother – to make her a bride and sell her to a new family. The price right now is about US$ 9.000. (TAG/Raum)

Still: From the CNN site

http://edition.cnn.com/2015/10/11/world/afghanistan-rapper-sonita-alizadeh/

http://www.theguardian.com/film/2016/mar/05/sonita-review-afghan-female-rapper-documentary

Jørgen Leth: Lyrikporten – 28 danske digtere /2

Filmvisningerne i CINEMATEKET i København med digtoplæsningerne næsten nonstop har ENDNU NOGLE DAGE FREM TIL 17. MAJ. Digtere fra tre generationer læser deres digte, fortæller, hvorfor de digter, og hvad der sætter et digt i gang hos dem.

Det foregår i Bio Benjamin, den lille biografsal bag Restaurant Sult, hvor der også efter 17. maj vises danske film nonstop tirsdag til søndag i tidsrummet kl. 16:15-22 (fredage 17:15-22). Der er ingen pladsreservation; man kan frit komme og gå og forestillingerne er gratis. Til gengæld er visningerne ikke programlagt til bestemte klokkeslæt. Bemærk at biografen lukker kl. 22, også selvom den sidst viste film endnu ikke er slut.

Men Jørgen Leths Lyrikporten – 28 danske digtere ruller i sløjfe i Walk-in-Bio fra 27. april til 17. maj.

Imidlertid er det er jo i København, så her på FILMKOMMENTAREN lader vi Jørgen Leth præsentere denne dags digter Peter Laugesen:

http://28danskedigtere.gyldendal.dk/#show/271d0aec-56f4-47e9-94a7-d726b6a01ab9 (streaming af filmen med Peter Laugesen)

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Walk-in-Bio.aspx (om visningerne i Cinemateket)

 

Film Uni Babelsberg Konrad Wolf

It’s nice to teach. I have done so for three days and have the final round today in green and rich Potsdam, at the impressive film school (now Universität) named after Konrad Wolf. Invited by Peter Badel for the second time to come and talk to his camera students, I arrived with a bag full of dvd’s and my MacBook with links to films and websites that the students should know about when they leave the protected area of a film school that has all the facilities one can dream of. Including a big cinema for the teacher to convey to the students my documentary passion and knowledge.

I have never made a film myself so my advantage is very simply that I have seen documentaries for (OMG) more than 40 years, that I have met so many great makers that I have stories to tell accompanying the clips and the words about the market, the pitching sessions, the many after-film school possibilities that are offered.

A must on occasions like this is a promotion for Ricky Leacock’s memoirs, the book that exists in a disc version with clips and full films available by a very gentle click on the title that the master is writing about. ”The Feeling of Being There” is the name of the book and is that not the feeling we viewers appreciate when watching a documentary. And the young students had never heard about the two Frank’s (see photos on top of the site): Herz Frank and Robert Frank (photo). I made a tribute to Polish Wojciech Staron yesterday, clips from ”Siberian Lesson”, ”Argentinian Lesson” and full film ”Brothers” – a cameraman who is also a director.

This morning Daniel Abma has generously agreed to visit to meet the students and talk about/show a new trailer of his ”Transit Havana”.

Vielen Dank Peter Badel, also for letting me have your bike to go to the school.   

http://www.filmuniversitaet.de/en/home.html

6 Types of Documentaries

It’s the never ending story – the discussions around the definition of what is a documentary and which words to use. We still go to literature to characterise, using phrases like ”a film poem”, ”an essay”, ”novelistic” etc. And we sometimes go back to Grierson and Flaherty to introduce the word ”creative” (treatment of actuality), which is what all pitching sessions are calling for: creative documentaries. Anyway, important or not, I met this text on FB yesterday and want to share it with you:

…What is a documentary? Webster’s dictionary defines documentary as “consisting of documents: written down.” After a better Google search, Wikipedia defines a documentary as “a nonfictional motion picture intended to document some aspects of reality, primarily for the purposes of instruction or maintaining a historical record.”

It also opens into the history of documentaries while referencing Bill Nichols classic text Introduction to Documentary, where he outlines the six modes (or “sub-genres” or “types”) of documentaries. While there’s a lot of variation within, these are the six main categories of the genre in which all documentary films can be cast…

Words written by Jourdan Aldredge, link below, with examples of trailers from the films within the mentioned categories.

Photo from the film that at the BFI poll to find the Greatest Documentaries of All Times was on the top: Dziga Vertov’s Man with a Movie Camera, 1929, Mihail Kaufmann fixing a camera to the train.

http://www.premiumbeat.com/blog/6-types-of-documentary-film/?platform=hootsuite

Saïd Ramzi: Soldats d’Allah

Filmen med denne undercover skildring sendes i morgen tirsdag 10. maj på DR2 DOKUMANIA 20:45. Nanna Maria Bock Jeppesen skriver om filmen i sin DR2 pressemeddelse: ”Journalisten bag Islamisk Stat i Frankrig – undercover i en terrorcelle” (som Dokumania har valgt som dansk titel, red.) går under pseudonymet Saïd Ramzi og er af samme generation som mændene bag angrebet på Bataclan. Yderligere er han muslim, og han kan med egne ord ”komme ind, hvor ingen andre kan.” I sin dokumentarfilm tager han seerne med ind i hjertet af en Islamisk Stat celle og undersøger, hvad der får hans jævnaldrende til at drømme om jihad og massakrer. ”Mit mål var at forstå, hvad der sker inde i deres hoveder” forklarer Saïd Ramzi til nyhedsbureauet AFP.

Filmen fortæller historien om, hvordan en flok rodløse og frustrerede unge forsøger at tilegne sig hele verdens opmærksomhed og frygt, og den giver et rystende indblik i rekrutteringen og radikaliseringen af unge, der har opgivet et normalt liv i det samfund, de er vokset op i.”

Trailer med dansk tekst findes på politiken.dk (sammen med Michael Seidelins anmeldelse:

http://politiken.dk/udland/ECE3187360/modig-filminstruktoer-infiltrerer-allahs-soldater/

SYNOPSIS

Un document exceptionnel. Des journalistes ont réussi à infiltrer pendant six mois en caméra cachée un petit réseau français se réclamant de Daech. Pour des raisons de sécurité, les reporters préfèrent rester anonymes.

Le réseau infiltré est composé d’une dizaine de membres. Un personnage se détache parmi eux : Ossama, 20 ans. Il a tenté d’intégrer l’armée française (qui n’a pas voulu de lui), est passé par le satanisme, l’alcoolisme, avant de découvrir l’islamisme radical sur internet. Il a déjà tenté de partir en Syrie et a fait de la prison. A sa sortie, il a mis en place une petite cellule, baptisé “Soldats d’Allah”, dont il a été nommé émir. Nous avons pu filmer en longueur les échanges avec lui. On pénètre littéralement dans son cerveau, on comprend ainsi sa détermination à atteindre le martyr. Aller au “paradis” est sa volonté principale, il décrit ce qui l’attend : les femmes, les palais, etc. C’est aussi une tentative de lavage de cerveau des nouveaux membres, qu’il faut convaincre de passer à l’action et de mourir en tuant “un maximum de kouffars” (mécréants).

Les apprentis djihadistes communiquent entre eux, grâce à un réseau social sécurisé : Telegram. Un détenu français dialogue avec eux depuis sa prison. Un autre homme installé à Raqqa, en Syrie, envoie des photos et les encourage. Tout passe par Telegram : des schémas pour préparer des explosifs, piéger des voitures, tuer à coup sûr.

Le groupe change de dimension lorsqu’un un homme venu de Syrie, du territoire de l’Etat Islamique, prend les choses en main. Davantage rompu à la clandestinité, il maintient des relations cloisonnées. Il communique par messages manuscrits, évite internet. Il veut frapper une salle de concert ou un lieu de nuit. Le groupe doit se procurer des armes…

Pour SPECIAL INVESTIGATION, enquête dans la coulisse de cette cellule terroriste. (Canal+)

http://www.canalplus.fr/c-infos-documentaires/pid3357-special-investigation.html?vid=1387445