Poul-Erik Heilbuth: Manden som løj verden i krig
Jeg må sige, at jeg er skuffet over DR-dokumentaren, som jeg havde ventet mig meget af. Men jeg vil bestemt se den igen for at finde ud af præcis, hvordan den knækker. Det kan være, at det simpelthen er sådan, at den skuffer der, hvor Heilbuth selv skuffes. Han kommer ikke til at tale med manden, som han filmen igennem har jagtet. De tyske politifolk snyder ham for byttet, netop som interviewet skal i gang… Frustrerende!
Rygsøjlen i dokumentaren er et gavnligt resumé af hele historien om begrundelserne for at invadere Irak. Specielt to danske ministre står centralt. Selv om de selvfølgelig ikke ville medvirke endnu. De har ikke nået tilbageblikkets tid. Men til da tænker vi vort. Og det er godt at holde forløbet klar i erindring.
Jeg har én indvending foreløbig. Historien med den danske soldat, som dør i krigen, er overeksponeret. Forstyrrer derved, at ægte følelse i forkerte omgivelser bliver til noget meget, meget forkert. Og jeg mærker en hensigt, som jeg ikke kan lide.
Det er – og det er så en indvending mere – som med den bærende fortællerstemme. Den vil omklamre mig med for megen følelse og insisterende overtydelighed. Det bliver ubehageligt.
Men trods disse to indvendinger i min bedømmelse en vigtig film. Især, selvfølgelig, på grund af rækken af stærke medvirkende fyldt med faktuel viden og personlig energi til at aflevere den. Men, Heilbuth, altså… selve story-line kræver en fortsættelse… Hvad siger tyskerne?
Foto: Nej, det var ikke ham, som løj. Han vidste vist ikke bedre. Men tyskerne snuppede løgneren for øjnene af Heilbuth og seerne..
Bogen om Curveball anmeldt her: GoogleBooks
