Super 16 no. 04 premiere

Syv producere og syv instruktører er færdige med deres uddannelse på Super 16 og de afleverede  i dag efter planen deres afgangsfilm  i Dagmar biografen. Samtidig med premieren er de syv film tilgængelige på en DVD med titlen SUPER16 NO.04 Det er så flot. Den har jeg kigget nærmere på. 

Filmene, seks fiktioner og én dokumentar, er:

Black Man, Kræsten Kusk / Julie Sophie Vang, 40 min. (Trekanthandel, dansk slavehandel og brutalitet, musealisering, udenrigspolitiske undskyldninger og andre velkendte emner overraskende pædagogiseret som stand-up tragedie. Det er nyt for mig – afgørende er, om skuespilleren, alene og energisk, holder til hele sin tour de force..) 

Cathrine, Mads Matthessen / Jonas Bagger, 25 min. (Cathrines karakter udvikles fascinerende, jeg slipper hende ikke undervejs, hun bliver heller ikke let at glemme – vigtigt er om familien holder så tæt på det karikeredes distance..)

Kaktus, Anna Treiman / Mads Damsbo (ekstern), 30 min. (Imponeret over instruktørens mod og udholdenhed til igen i udsøgt scenografi og på smukke, smukke locations at skildre dette forbrugte og derfor dobbelt vanskelige emne – tænker også: er det en gang på stedet?)

The Matjulskis, Mikkel Blaabjerg Poulsen, 27 min. (Jamen, jeg falder da for denne omhyggelige parafrase på en række scener, jeg mener at have set andre steder, røres over den sentimentale historie om poesien og musikken og over den tavse hovedpersons udtryksfulde spil – så det er sært, det ikke er min yndlingsfilm i buketten)

Nowhere Man, Sune Lykke Albinus / Line Hvidtfeldt, 22 min. (Livlig skildring af en ung mand i problemer i nattelivet og i legene med vennen og i deres  fællesskab med en pige på bagagebæreren. “Er du faret vild, Andreas?”, spørger vennen, og det er mere end konstatering end et spørgsmål – og for mig kunne det gælde filmen, som trods mange meget smukke scener ikke når frem..)

Panser, Roni Ezra / Lars Valentin, 27 min. (To patruljebetjente, en erfaren og en begynder. Den erfarne oplærer begynderen i håndværket, og han skal nok lære det –  filmen er lærlingens svendestykke, den vil håndværket, og det klarer den..)  

Black Heart, Ada Bligaard Søby / Morten Kjems Juhl, 23 min. (Tre unge skæbner i New York og med New York som medspiller, de holdes skarpt adskilte i filmstil, ja, på alle måder, i en sjælden balance – og i mit hoved griber historierne hen over de markerede grænser i ét væk ind i hinanden i det musikalske væv af betydninger, så de tre personer bliver hinandens historie. De er jo i samme film..)

http://www.super16.dk/

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821