Todd Haynes: I’m Not There
“Something is happening here, but you don’t know what it is…” Og undertegnede hr. Nielsen fatter i skrivende stund ikke meget af den film. Men jeg er fascineret og provokeret. Og jeg har ikke givet op. (Kunne smutte til Århus og se den en gang mere!)
Årets nok sidste filmoplevelse lader mig ikke stum, jeg kan sagtens snakke om den. Skrive noget, det tøver jeg ved. Men jeg arbejder på sagen.
Det er en stor oplevelse af en imponerende indsats, teknisk og professionelt. Jeg glemmer det ikke. Men hvad er der på færde? Jeg indrømmer at mine musikalske og biografiske forudsætninger er svigtende, men det afholder mig ikke for at se og undres. Jeg kan kun anbefale nysgerrige at prøve at finde ud af det. Og mange har bedre baggrund for at få alle associationerne og citaterne sat i et fatteligt system. Og få styr på karaktererne, især de seks, som fremstiller hver deres side af den BOB DYLAN, som ikke viser sig i filmen, sådan traditionelt dokumentarisk, end ikke omtales ved sit eget navn, men under dæknavne som Woody Guthrie (junior og senior), Jack Rollins/pastor John, Billy the Kid og Arthur Rimbaud.. “I is Someone Else”..
For videre analyse se Anthony Quinns anmeldelse 21. december i The Independent. http://arts.independent.co.uk/film/reviews/article3271352.ece
Jeg havde uden den tekst været på aldeles bar bund. Jeg er imponeret over den film, meget, men ikke én scene bevæger mig..
Tom Haynes: I’m Not There, 2007. Øst for Paradis og en række biografer landet over.