Michael Madsen: Into Eternity
For nogle dage siden så vi den alle andre vegne velkendte film i min filmklub i FOF-Randers. Vi fandt os med ét tilbage i zonen i Tarkovskijs film om de tre mænd, som trænger ind i et truende område. Vi er som hos Tarkovskij i det smukkeste landskab kontrasteret til det foruroligende i et filmfotografi, som ikke svigter. Det er usvigeligt og sikkert, vi vil blive bragt til en slutning, kompetent.
Vi er igen mellem de betydningsladede replikker (det har måske gjort indtryk, at Madsen var via Strindberg i To Damascus) her dybt musikalsk klippet til filmens langsomme dialog af dæmpede stemmer. Den undersøgende (den rejsende, den ukendte, den indtrængende) stiller enkle, ofte naive spørgsmål. Svarene kommer tøvende, de er uafbrudt tænksomme, kompliceret-enkle. Rytmen er uendelig langsom: pause, pause, indholdsmættet udsagn, pause, udsagn igen, pause, pause, pause og sådan videre. Den citerede musik er af Sibelius, Varèse, Pärt, Kraftwerk…
Michael Madsen har baggrund i performance art, lyd og lys. Jeg lærte ham at kende som skribent. Han skrev et af de bedste manuskripter, jeg i min tid læste, af gode manuskripter på det niveau var der i min bunke på mange hundrede måske en håndfuld. Det var til hans første film Celestial Night. Michael Madsen brugte og bruger stadigvæk tv-dokumentarens konvention til personligt essay med indsigt og alvor, som var det Enzensberger. Og Into Eternity er understøttet af samme litterære kvalitet, samme belæsthed, samme lette væv af æstetiske referencer. Der monteres ganske let, på højt forståelsesniveau. Tjernobyl ulykken behandles alvorlig og præcist på få sekunder, uafviseligt sådan spredtes det nukleare materiale.
Juryens begrundelse for prisen ved Nordisk Panorama festivalen i Bergen for kort tid siden beskriver metoden således: ”Ved at omdanne biografen til en tidsmaskine tackler instruktøren det, der ellers kunne være blevet tørt ekspertstof eller et stykke ingeniørporno, på en måde, der er overraskende, poetisk og hynotiserende. Han gør det internationale problem om håndteringen af nukleart affald til en meditation over selve menneskehedens og civilisationens skæbne. Alt dette uden at ofre den journalistiske stringens.”
Filmen klinger ud i vemodets værdighed med Edgard Varèse musik til Paul Verlaines digt fra Sagesse III:
Un grand Sommeil noir / Tombe sur ma vie: / Dormez, tout espoir, / Dormez, toute envie! //
Je ne vois plus rien, / Je perds la mémoire / Du mal et du bien… / O la triste histoire! //
Je suis un berceau / Qu’une main balance / Au creux d’un caveau: / Silence, silence!
Michael Madsen: Into Eternity, Danmark, 2009. 75 min. Produceret af Magic Hour Films ved Lise Lense Møller. Distribueres af DoxBio www.doxbio.dk Turnerer stadigvæk på internationale festivaler. Ikke uden grund: CPH:DOX 2009: publikumsprisen. Visions du Réel, Nyon 2010: hovedprisen. Nordisk Panorama, Bergen 2010: hovedprisen.
