Truls Lie: The Seduced Human, a moral enquiry

For nylig forlangte Tue Steen Müller her på siden at nye film skal indeholde noget nyt: ”Please surprise me, give me time for reflections, to smile, laugh, cry, tell me something I did not know in beforehand – or show me something that I have not seen before, or make some unpredictable montage of location connections with places, with sound and image. Surprises, please.”

Nå, det er selvfølgelig skrevet noget senere, end Lie var færdig med sin journalistiske dokumentar om Jørgen Leths liv og værk, så han kunne ikke ad den vej vide, at han let med sit emne og sit arbejde kunne ramle ind i netop sådan en træthed. Müllers advarsel var kommet for sent. Lie styrer fra først til sidst lige en gang til gennem alt det stof, vi kender så godt fra andre biografiske film og især fra Jørgen Leths egen produktion af film og bøger og fra utallige interviews, han har givet.

Filmens undertitel lover et essay, bilder jeg mig ind. Og det glæder jeg mig til og skuffes. Jeg får en feature, som formidlende holder stoffet ude fra fra kroppen, autors krop og lader den medvirkende gøre arbejdet. Men jeg er i og for sig ikke interesseret i en repetition af Jørgen Leths liv og værk, jeg vil se Truls Lies grundige læsning af biografien og filmene. Lie er filosof og journalist, og Kierkegaard bringes i spil, men ikke for alvor, den undersøgende journalistik sendes på vej ned i uopdagede lag: nysgerrigheden (et kort afsnit er viet den, se still!) og angsten for at svømme i dybt vand. Men Lie forfølger ikke sporene, taber ligesom interessen, lige netop når min er vakt, for det her er da vist nyt? I hvert fald for mig.

Lie har lavet en sympatisk film, og en pædagogisk film, måske også en lidt kedelig film. Leth medvirker som altid loyalt, yder sit bedste, holder sig ikke for fin til nogen eller noget. Et menneske uden arrogance. Desværre er Lie trods sin karrieres pondus for ydmyg og høflig og vist også for lidt energisk. Det er ærgerligt, synes jeg. Men uøvede kan nok her finde en tilgængelig første introduktion til en stor kunstner og et stort værk.

Truls Lie: The Seduced Human, a moral enquiry, Norge 2010, 51 min. Medvirkende: Jørgen Leth, manuskript: Truls Lie, fotografi: Truls Lie og seks fotografer yderligere, klip: Marius Smit, producer: Dag Hoel, produceret af Faction Film. Filmen er på CPH:DOX lige nu og en DVD skulle meget snart være til salg på filmens hjemmeside.  

Tue Steen Müller har også her på siden skrevet om Truls Lies journalistiske arbejde med DOX magazine.

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821