Gensyn: Livet vil leves

Denne maj måned bringer Dox On Wheels Jon Bang Carlsens nye film Purety Beats Everything til en række byer til biografvisninger, hvor han selv er der, nogle gange i samtale med en åndsbeslægtet. Det erindringsbaserede filmværk bringes håndfast i forbindelse med den konkrete auteur, biografisk og moralsk. Og en del nyfigent som det er så VIGTIGT nu.

Mens jeg venter, gennemser jeg, hvad jeg kan få fat i på mit bibliotek, og det viser sig at det som fjernlån fra Herning Centralbibliotek er muligt at låne en VHS af Livet vil leves fra 1993.

En mor skriver breve til sin voksne søn, som er på rejse i USA. Sønnen skriver sine refleksioner, i dagbogen vel. De to tekster læses på lydsiden af to skuespillere. Billedsiden er dels landskabsoptagelser fra rejsen på prærien og i ørkenen, dels landskabsoptagelser fra Bovbjergegnen, hjemegnen siges det. Axel Schiøtz synger en arie fra Messias. Det er det.

Og det bliver til en åndeløst dybt åndende film på næsten 50 minutter. Som jeg – indser jeg nu – i detaljer husker fra premieren for 15 år siden. En film, som ikke har rokket sig det mindste siden. Den er så ny og inderligt vedkommende som dengang.

Jeg tror den er god at se, mens vi (herude) venter på filmbussen. 

Jon Bang Carlsen: Livet vil leves, 1993. Mesterligt fotograferet af Alexander Gruszynski, Mikael Salomon og Henrik Jungdahl. Vidunderligt kongenialt klippet af Grethe Møldrup. DFI har kun en 35 mm kopi, men bibliotekerne (i hvert fald Herning Centralbibliotek) har heldigvis gemt VHS kopier.

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821